findes en Billighedsgrund, der i alt Fald kunde gøre
det mindre betænkeligt at tilstede dets fortsatte Bestaaen,
som upaatvivieli gen maa antages afhængig af Opfyldel
sen af Supplikantens Begæring, og som vistnok er ham
af saa meget større Vigtighed, som han i modsat Fald
maa befrygte, at den betydelige Kapital, hvormed han
har bragt Etablissementet til dets nuværende Fuldkom
menhed, i alt Fald for en stor Del vil gaa tabt.
Hvorvidt disse Hensyn, der for øvrigt da ogsaa
under lignende Omstændigheder ville kunne gøres gæl
dende for andre, og navnligen for ovennævnte Meyer,
maatte, uanset de foroven derimod udtalte Bemærk
ninger, tale til Fordel for at indrømme oftmeldte M.
Bing den attraaede Bevilling, det tro vi ikkun tjenst
ligst at burde henstille til Indenrigsministeriets nær
mere behagelige Overvejelse.«
*
*
Lige fra Begyndelsen af havde Papirhandelen spillet
en Hovedrolle i Forretningen. I dennes allerførste T i
der var H. J. Bing rejst til Paris og havde gjort Ind
køb. Paa Tilbagevejen kom han til Hamburg.
Saa
langt tilbage var man endnu der i Forskrivning af
Varer, at han fik hele sit Papirindkøb solgt til ham-
burgske Købmænd og kunde forskrive en ny Sending
til København. Lige til det sidste vedblev Forretningen
at faa sine fine Papirsorter fra Udlandet, f. Eks. Belgien.
Ogsaa med Drewsens Papirfabrik stod den i levende
Forbindelse og fik bestandig tilvirket sine egne Mær
ker. En Dag faldt Meyer Bing paa at veje Papiret,
han modtog derfra. Saa sagde han til Drewsen: »Naar
det har den Vægt til den Pris, saa maa det jo med en