2 00
Østergade med de stadig fornyede udenlandske Kobber
stik og Kunstblade ved Aarhundredets Slutning er
samme Skole for det københavnske Publikums Kunst
sans som Bings Vinduer i Kronprinsensgade var i Aar
hundredets Midte, og Prior, med sin driftigt drevne
Assortimentsforretning paa Købmagergade, staaet i
Lære hos Bing, den første i Papirhandelen, den sidste
i Boghandelen. —
*
*
Indtil 1848 havde Firmaet en udstrakt Handel i
Slesvig og Holsten. Men efter Oprøret afslog det at
udføre Ordrer derfra. Meyer Bing var stærkt nationalt
grebet, som danske Jøder i det hele har været det
dengang og senere. »Det var Medlemmer af det mo
saiske Trossamfund,« siger Bournonville 0111 Forholdene
1 omkring 1848, »der toge Initiativet til Firskillings-Sub-
skriptionen, først skænkede Hjælp og Husly til de
landflygtige Slesvigere, skaffede Soldaterne Læsning,
sørgede for vore Krigsfanger og lode indrykke dansk
venlige Artikler i tyske Blade.« Sammesteds fra var i
1849 en Indsamling til Bedste for de betrængte Jyder
. udgaaet. En Komité paa 15 Medlemmer dannedes for
at føre Sagen videre.
Bournonville fik Meyer Bing
med. »Ved vort første Møde«, siger Bournonville, »be
mærkede Bing, at det Maal, vi havde stillet os, var alt
for beskedent til at udkræve femten virksomme Mænds
forenede Bestræbelser; han foreslog os en mere udvidet
Plan, og da vi fra vore paatænkte 3000 Rdl. begyndte
at se op til mulige 10000 Rdl., betydede han os med
et Smil, at dersom vi ikke kunde bringe dette Fore
tagende til et Resultat, der nærmede sig 50000 Rdl.,
4
A. Bournonville: Mit Theaterliv II. S. 232-233.