205 / 312
203
havde i længere Tid købt Biskuitfigurer, ikke altid fejl
fri, fra Porcelænsfabrikken, sorteret dem og solgt dem.
Nu foreslog Grøndahl — »Fabrikkens spekulative Geni«,
som han haanlig kaldtes i Anledning af sine Planer om
Ændringer i dens Drift — , at Brødrene sammen med
ham skulde oprette en Porcelænsfabrik, hvor de selv
tilvirkede deres Figurer og brændte dem i smaa
Ovne. De slog til, — Bing & Grøndahl. 1853 lagdes
Grundstenen til den nye Porcelænsfabrik paa Vester
brogade. Den arbejdede sig op under mange Skuffel
ser. De smaa Ovne viste sig ubrugelige. Fabrikken
maatte udvides.
Brændinger mislykkedes fremdeles,
Kapslerne gjorde ikke deres Pligt. Modet begyndte at
synke.
Men særlig den yngste af de to Brødre fast
holdt Tanken om ikke at give fortabt, han havde et
jævnere og roligere Sind end den ældre, der var Fyr
og Flamme og hensynsløs Energi og dreven Forret
ningsdygtighed og barnligt modtagelig Øjebliksnatur.
Naar de fulgtes paa Gaden — som i Livet — , gik
Meyer Bing foran med smaa hurtige Skridt, Jakob Bing
lidt bagefter sindig luntende. Fabrikken var deres Smer
tensbarn og blev deres Kælebarn. T il sidst kom man
ud over Fejlgrebene. Meyer Bing regnede og regnede,
til han fik regnet ud, hvorledes Brændingerne kunde
betale sig. Men Grøndahl, den eneste, i alt Fald paa
visse Omraader, sagkyndige blandt Lederne, var alle
rede 1856 opslidt og døde. I Aarenes Løb er Bing &
Grøndahls Porcelænsfabrik kommen til at spille en
betydningsfuld Rolle i dansk Industri, ogsaa, gennem
de store Verdensudstillinger, paa det europæiske Mar
ked, ledet, senest, af Jakob Bings næstældste Søn Ha
rald Bing. Fra den ubehjælpsomme Begyndelse er den
naaet til et kunstnerisk Højdepunkt. Om dens Udstil-