210 / 312
208
personlig i Paris og London at have gjort os bekendte
med de nyeste derværende Lagere i denne Smag have
vi søgt at opnaa et lignende Etablissement her i Byen,«
bekendtgør de to unge Chefer i Bladene Dagen før
Forretningen aabnes.
Goldschmidt var den, der rejste og gjorde Indkøb,
den første, der ogsaa tog til England.
Schottlånder
var Butiksmand, godt lidt, ligefrem, hurtig i sin Tale.
Byens fineste Herre-Publikum var det, der forsynede
sig hos dem: »Det og det skal jeg have. Vil De sørge
derfor?« Det blev et Tillidsforhold, næsten et person
ligt Forhold mellem Køber og Sælger.
Schottlånder havde lært hos Ruben, Goldschmidt
hos Dehn. Bekendtskabskredsen derfra kom deres Virk
somhed til gode. Om Aftenen til langt ud paa Natten
hjalp den til med at kalkulere og mærke Varerne. I Be
gyndelsen var Butikken Samlingssted for gode Venner;
de spiste Frokost i Rummet bag den, Mundene gik og
Lystigheden steg.
Det blev for livligt, og Butikken
blev forlænget, saa Frokosterne blev umulige. Men og
saa senere fik mangen én sig en lun Passiar deroppe.
»Er Schottlånder ikke en frygtelig radikal Person?«
spurgte en gammel Hofmand engang i Augustforeningens
Dage. »De skulde vide, hvad han er for en Royalist,«
blev der svaret — han var hverken det ene eller det
andet. Men fra det Øjeblik havde den gamle en sær
lig Fornøjelse af at snakke med Schottlånder. Bag Por
tieren kunde til Tider politiske Samtaler og Raadslag-
ninger finde Sted mellem Mænd, der havde Del i Be
givenhederne.
Friis, Danneskjold, Roepstorff — det
var Medlemmer af Aristokratiet, man kunde møde i
Forretningen. A. N. Hansen og hans Sønner — det
var borgerlige Navne, der pyntede den.
Selv Prin