216 / 312
214
en gentagen Prøven af de derhen hørende Akter, som
endnu maatte findes; den opkaster paa ny det Spørgs-
maal, om den Fordømmelse, som man har paabyrdet
et helt Folk og hvis grusomme Følger dette Folk har
maattet bære igennem halvtredsindstyve Slægtled, om
1 den Fordømmelse er begrundet eller ikke.« Det er
den Opgave at styrke Forstaaelsen mellem Jøder og
Ikke-Jøder, der har tiltalt Rubin. Han henviser til den
Læsekreds, Skriftet maa kunne vinde i et Land, hvor
Strauss og Renan i Oversættelse har fundet stor Ud
bredelse. Og at han, den danske Jøde, ikke har villet
udsende noget Stridsskrift, derfor ligger Beviset »saa
meget nærmere, som Jøderne her i Landet ved Grund
loven ere komne i Besiddelse af alle borgerlige Rettig
heder og som Følge deraf kunne glæde sig ved en ro
lig og uanfægtet Kultus, ligesom Befolkningens Tole
rance mod enhver anderledestroende er et anerkendt
2 Gode«.
Hans jødiske Følelse smelter sammen med en stærk
dansk Følelse. Da han, omkring sit 24de Aar, en Tid
lang er københavnsk Brevskriver til et Ugeskrift, Phi-
lippson udgav, griber han Lejligheden til overfor de tyske
Læsere at udtale sin Glæde over Danmark: »Landet er
af Naturen udmærket udstyret,« skriver han. »Mælk
og Honning flyder overalt, hvor Flid og Sparsomme
lighed gaar Haand i Haand. Denne Forsynets Gavmild
hed har da heller ikke været uden velgørende Virkning.
Ligesom Danmark var den første Stat, der ophævede
Bondetrældommen i Moderlandet og Slaveriet i sine Be
siddelser, saaledes er det nu sikkert i Besiddelse af den
frieste Forfatning i Europa. En Forfatning, som hos et
*) Anf. Skr. S. 5.
2) Anf. Skr. Fortale.