217 / 312
215
oplyst Folk har haft den lykkelige Følge, at hverken
Penge- eller Fødselsaristokrati er fremherskende, og at
Trosfrihed i dette Ords egentligste Betydning er trængt
igennem i alle Folkets Lag. Og sandelig,« udbryder
han, »intet Embede og ingen Værdighed nægtes en
Jøde. Fortjener han det, bliver Jøden skattet og æret
af Folket som af Kongen og Regeringen.« Som Bevis
nævner han Valg af Jøder til Rigsraadet, Borgerrepræ
sentationen, Grosserersocietetet.
Som »en for lagt- i
tageren al Tidsaanden betydningsfuld Kendsgerning« tager
han til Indtægt for det religiøse Frisind, at »i vore Dage
— i Treserne — de kristelige Teologer paa Bekost
ning af deres egne hellige Bøger overalt mere og mere
sysselsætter sig med vor — Jødernes — hellige Skrift,
og derved aabner Øjnene baade paa sig selv og paa det
store Publikum for det meget skønne og sande, de inde
holder«. Saaledes er Salomons Højsang oversat paa
Vers af Adjunkt V. Heise, Jesaias klassisk af den tid
ligere Kultusminister Monrad og ordret af Prof. C. Her-
mansen.
2
Ogsaa herhjemme stod han i Forbindelse med
Pressen. Baade »Berlingske Tidende« og »Politiken«
har haft vejledende Artikler af ham om finansielle Forhold.
Statistikeren Marcus Rubin har tilegnet hans Minde
sit Skrift om »den økonomiske Udvikling i Danmark i
det sidste Slægtled« — han havde jo »hørt med til
Pionérkorpset, det, som arbejder baade med Hoved og
Haand, og som stedse lægger ud paa ny for at vinde
nyt Land«. For 25 Aar siden udgav jeg min første
Afhandling, siger den yngre Broder i Tilegnelsen, og
J) Allg. Zeit. d. Judenth. Herausg. v. Dr. Ludw. Philippson. 1865
Nr. 30 S. 431.
2) Smst. 1866 Nr. 19 S. 288.