218 / 312
2 l 6
fortsætter: »Ja, jeg kunde nu have holdt Jubilæum for
de fem og tyve Aar, og der skulde da have været to
tilstede, Forfatteren og Læseren, undertegnede og min
Broder. T i ikke en Tøddel i Blade, Tidsskrifter, Bøger,
udgivet af mig selv eller af det offentlige, har jeg publi
ceret i de fem og tyve Aar, uden at han var den første,
der fik et Eksemplar — og var den sikre Læser. Jeg
havde en velvillig, men ikke blind Kritiker i ham, og
var noget vellykket og blev venligt modtaget af Almen
heden, da lyste hans dybe, gode Øje af Glæde, saasnart
vi saas.«
»I Privatlivet og Erhvervslivet var han en Del paa
virket, til den ene Side af Familieældstens fødte Auto
ritet, til den anden Side af self-made Mandens ofte ret
bitre Erfaringer. Der kunde derved nu og da komme
dels lidt dominerende indenfor hans daglige Livs- og
Virksomhedsomraade, dels noget pirreligt-kritisk overfor
hans Medmennesker i Almindelighed. Men det gjorde
ham aldrig haard eller fjendsk, dertil var Naturbunden
i ham meget for blød, og ligesom han kunde erobre
Mennesker ved sit elskværdige Blik og Smil og ved en
ejendommelig Hensynsfuldhed, saaledes blev han, mere
end han selv vidste, erobret af andres Godhed. Han
troede selv, han var et Stykke af en Menneskeforagter,
Sandheden var, at den, der tog ham ved Hjertet, kunde
1 lede ham ved Haanden.«
Han havde i sit Liv udadtil kæmpet en dobbelt
Kamp: i det snævrere Samfund, han tilhørte, Kampen
for, under de smaa Forholds T ryk , at naa op til et
socialt Niveau, paa hvilket man kunde bevæge sig uden
bitter Følelse af at være udelukket eller overset; i det
x) Anf. Skr. Tilegnelse/