186 / 312
184
ved Døden, har Borgerskab paa eller Bevilling til Han
del med det, hans Fader nu er berettiget til at handle
med, han da let vil erholde den samme Ret fremdeles.«
Med skarp Kritik af Ansøgningens Logik fortsætter han:
»Hvorledes det uden dette Hensyn skulde kunne in
teressere M. H. Bing at være aktiv Interessent i Faderens
Handel; hvorledes han derved bedre kunde blive under
støttet af sin Fader, og hvorfor Sønnen skulde med
større Omhu udføre Forretningerne, fordi han blev aktiv
Interessent end 0111 han kun var delagtig i hvad Han
delen maatte give af sig (1 831 , det Aar han blev gift,
havde han faaet Andel i Forretningen); samt endeligen
hvorfor han ikke skulde, med samme Virksomhed og
Velvilje, kunne hjælpe sin Moder, naar han efter Fuld
magt fra hende bestyrede den Handel, hun maatte være
berettiget til, som naar dette skete de l s efter Fuldmagt
og d e l s som Medinteressent, indses vistnok lige saa lidet,
som at han kan siges at være i en underordnet Stilling,
naar han enten fra sin Fader eller sin Moder har en
uindskrænket Fuldmagt til at bestyre Handelen for hende
eller ham. Der vil vist ingen falde paa, at en her i
Staden almindeligen bekendt og anset Mand, der un
derskriver for et gammelt Firma pr. procura, staar i
underordnet Stilling.« T il sidst nævnes Lavenes Inter
esser: Allerede i mange Aar har Bing skadet Isenkræm
merne højligen, og hvis Meyer Bing faar den ønskede
Rettighed, skal det jo efter Supplikantens egne Ord
bevirke, at Handelen drives med større Omhu og føl
gelig i større Omfang end tidligere, altsaa benyttes til
at gøre den ældre Rettighed mere kraftig for dens Be
sidder og følgelig mere skadelig for Isenkræmmerne.
I April 1838 giver Kongen ikke des mindre Sønnen
Tilladelse til at tage Borgerskab som Interessent i Fa