168 / 312
Aar blev han Medejer af Sortehat Kul- og Teglværk
paa Bornholm. 1849 var han bleven valgt til Lands
tingsmand og genvalgtes baade 1853 og 1855. I Efter-
aaret 1857, medens han under Rigsdagssamlingen boede
i Knapstedgaard, blev han angreben af en gastrisk Feber.
Han var i afgjort Bedring, da han den 3. Novbr. Kl. 4
om Eftermiddagen pludselig ramtes af et Slagtilfælde,
der dræbte ham med det samme. Landstingets Formand
meddelte Dagen efter i Tinget hans Død uden anden
Tilføjelse end at det var en sørgelig Efterretning, han
bragte. Krabbes elskværdige, fordringsløse Personlighed
havde i Virkeligheden skaffet ham mange Venner i For
samlingen. Han havde været en human, frisindet og
fædrelandskærlig Mand, hed det, en oplyst og brav
Mand, en oprigtig Tilhænger af den konstitutionelle og
1 nationale Sag, d. v. s. af det nationalliberale Parti. Hans
Lig blev ført til Rønne for at begraves der. »Tro i det
Kald, dig Folket gav, — gaar du med Ære i din Grav,«
skrev Byens Digter, Bogbinder Høyer, om ham i sine
kønne Vers til hans Jordefærd. »Kongens og Folkets
Mand« kaldte Præsten ham i sin Tale. Og i alle de
Gader, hvorigennem Ligtoget kom, var der strøet Sand,
Grønt og Blomster, Ligvognen var forspændt med 4
Heste, førte af 4 Staldkarle, og fulgtes af saa godt som
alle Byens Borgere, dens civile Embedsmænd og Offi
cerer og en stor Del Mænd fra Landsognene og de øv
rige Købstæder.
Skipperlavet havde baaret hans Lig
fra Skibet til Kirken, Byens Borgerrepræsentanter bar
det fra Kirken til Ligvognen, Embedsmænd og Office
rer bar det under en Sørgemarsch til Graven. Det var
9
F. Barfod: Rigsdagskalender. Fædrelandet, Dagbladet, Berling-
ske Tid. 4 Novbr. 1857.