170 / 312
ikke som de i dansktalende Familier fødte, forsømme
det uden Umage lærte Danske som noget ringere, for
paa Tysk at blive dannet; men det danske blev frem
stillet for mig som en videværdig Læregenstand — saa
meget mere som jeg ikke er født i en lærd, men i en
Købmandsfamilie, der stod i Samkvem med dansktalende
Bønder og Sømænd.«
Han gik paa Gymnasium i Gotha og Lübeck, stu
derede Jura i Göttingen, Berlin, Heidelberg og Kiel og
tog 23 Aar gammel juridisk Eksamen paa Gottorp. H.
N. Clausen traf ham i Studenterbyen Göttingen som
en sund Yngling med stærktkrøllede gule Haar og lyse-
blaa Øjne og med »Beskedenheds og Bfyheds Præg midt
imellem Eksemplarerne af burschikos Selvtillid og Raa-
hed«. Hans danske Tale var ikke flydende — han havde
i øvrigt til sin Død et uheldigt, tykt, af og til stammende
Mæle — , men som sit Fædreland nævnte han kun Dan
mark.
Nord for Kongeaaen satte han første Gang sin Fod,
da han efter sin Eksamen tog til København for at stu
dere dansk Ret. »Som jeg i Hjertet er dansk, saa vil
jeg ogsaa være det i Sproget,« skriver han endnu samme
Aar, og optegner derfor sine Bemærkninger 0111 sit
Liv i sit »kære danske Tungemaal«. Hermed var Over
gangen til det danske Sprog fuldbyrdet.
Allerede 1824 tog han i København den juridiske
Doktorgrad og blev Aaret efter ansat som overordent
lig Professor i Kiel med særlig Forpligtelse til at læse
over dansk, slesvigsk og holstensk Ret. Hans Barn
domsopdragelse præger ogsaa hans juridiske Virksom
hed. »Der gives ingen i alle Henseender god Retslæ-
b H. N. Clausen: C. D. Paulsen 1857. S. 4. 2) S. 3. 3) S. 3.