36 / 312
34
Ifølge Politimesterens Indberetning, bygget paa om
kringboende Borgeres Udsagn, havde Nagel ved den
nævnte Lejlighed efter Forordningen tilholdt Amager
bønderne og Kvinderne at forføje sig bort fra T o r
vet, for at det kunde blive renset til Søndagen. Alle
paa tre Kvinder nær begav de sig afsted, men hos
dem, som blev siddende, var der 3 Artilleribetjente og
2 Matroser, som lod Nagel høre, at han skulde lade
Konerne sidde. Han henviste til Forordningen og bad
dem lade ham i Fred. De haanede ham da og sagde
igen, at han skulde lade Konerne sidde og tjene en
Skilling. Nagel raabte: »Min Ven, jeg har intet med
eder at bestille, jeg rider udi min Funktion.« Saa greb
to Artilleribetjente efter hinanden Hesten i Tøjlen,
Nagel rykkede tilbage med den, stadig formanende dem,
men de drog deres Kaarder, Nagel derefter ligesaa sin
og huggede den ene Artilleribetjent over Hovedet. De
trak sig da tilbage og ind i et Hus. En tabt Skede
lod Torvemesteren optage til Vidnesbyrd mod Angri
beren og beklagede sig for den tæt forsamlede Mængde
over, at han saaledes blev overfalden i sin Forretning.
I det samme blev en Sten, omtrent 2 Næver stor, efter
Politimesterens Mening snarere en Bjergværkssten end
en Brosten, kastet i Hovedet paa ham bagfra.
Han
fik to Saar, hvert paa en Fingers Længde. Maalløs og
besvimet sank han ned af Hesten, blev optagen af
nogle medlidende Folk, forbundet i Vinhandler Fabri-
tius’ Hus, af hans Naboerske, Kræmmerenken Md.
Krakowitz paa Hjørnet af Købmagergade, budt ind i
hendes Stue og endelig bragt til Hægterne igen af
Hofapoteker Becker, der kom løbende med sine Reme
dier. Det var i sidste Øjeblik; Nagel var allerede blaa
i Ansigtet og i Færd med at kvæles i sit eget Blod.