156 / 165
Besvarelsen af d e tte Spørgsmaal kan v ist ikke gives i en enk e lt
Sætning. D e r h a r s ik k e rt ligget flere og fo rske lliga rtede H en sig te r
bagved.
En væsen tlig Idé h a r vel væ re t a t søge samm en i Fæ llesskab om
Sangens skønne Kunst. M an h a r fø lt T rang til a t faa U d løsn ing for
noge t af d e t i S indet, som kun kan u d try k k e s gennem T on e rn e , »det
uudsigeliges Sprog«, som M u sikken er b lev e t kald t. En anden Idé h a r
jo nok væ re t a t fremm e K am m e ra tsk ab e t gennem Sangsamm enkom
ste rne . B o rtse t fra d e t re n t kamm e ra tlige Samvæ r er der sn a rt sag t
heller in te t ande t, de r bed re kan øge K amm e ra tsk ab end n e top Fæ lles
sang. I Fæ llessangen m aa m an sam a rb e jd e , saad an som V enn e r sam
a rb e jd e r. T e n o re r og Basser m aa indgaa som ligebe re ttigede E lem en te r
i en h ø je re H arm on i. A l Fæ llesdy rke lse af M usik k ræ ve r, a t man
s tø tte r h inanden , viger fo r h inanden , frem hæ ve r h inanden , s ty rk e r h in
anden . I K o rsangen ser vi som i e t Spejl d e t gode K amm e ra tskab s
A and m an ifeste re sig.
Men he rtil kom d e t ligesaa vigtige — eller vel sn a re re d e t allerv ig tig
ste — at A rb e jd e rk o re n e ved deres S ta rt havde en ag ita to risk Idé.
K am paanden v a r b e re d t ogsaa i Musikken . A rb e jd e rn e s Sange va r i
fo rste Række po litisk , ikke m usikalsk bestem te .
D e t er paa d e tte sid ste Om raade , en Udv ik ling lade r sig spore.
Fo rm aa let h a r æ n d re t sig, hv ilk e t tyd e lig t sk inn e r igennem i K o n c e rt
p rog ramm e rne , ogsaa de K once rtp rog ramm e r, som stamm e r fra De
sam v irkende københavn ske A rb e jd e rsangko r, og som jo m aa b e trag te s
som K v in tessen sen af den A and , de r b eh e rsk e r A rb e jd e rsang en . D e t
ag ita to risk e er træ n g t tilbage i an d e t P lan (og de t na tiona le bl. a. h a r
faae t rumm eligere Plads). M ed de b ed re Kaar, A rb e jd e rn e e fte rhaan -
den opnaaede, æ nd rede s i d e t Hele tag e t baade »Tonen« og T o n e rn e
ved K once rte rne.
Arbe j derne har med Ti den faaet Stunder til at tænke
paa Sangen for Sangens Skyld.
D e t kun s tn e risk e er b leve t H oved fo r-
maal. Ja, saa gennem g ribende h a r denne Æ n d ring væ re t i Løbe t af
de 25 Aar, a t F o rho ld e t nu er ak k u ra t m od sa t: Sangene er fø rs t og
fremm est musikalsk , ikke po litisk b estem te . U d en a t fo rk le jn e den
sto re Ind sa ts, de r i en po litisk streng T id er g jo rt gennem A rb e jd e r
sangen, m aa d e t siges, a t denne Udv ik ling er af d e t gode. Man maa
haabe, a t Fo rho ldene nu vedb livende m aa væ re saaledes he rh jemm e ,
a t A rb e jd e rsan g k o ren e stad ig h a r R aad til a t tæ nk e paa
Sangkunsten
i fo rre ste Række. —
D e t kan ikke fragaas, at de æ ld re P rog ramm e r fra De sam v irkende
københavn ske A rb e jd e rsan g k o r o fte v iser svage P u n k te r m ed H en syn
til Udvæ lgelse af de Sange, K o rene sku lde synge. Man kan lid t mali-
ciøst paa staa, at de t som Regel va r de m edv irkende Solister, der sku lde
ud fy lde Sangko renes Pause — for d e t m este O p e ra sang e rind e r og
154