157 / 165
O p e ra sang e re fra vo r kgl. O p e ra — som m ød te frem m ed de t pæneste
P rog ram , m edens K o rene o fte nø jed e s m ed a t synge M elod ier af anden
Rang. D isse Fo rho ld h a r æ n d re t sig, hv ilke t vel tildels hænger sammen
m ed d e t allerede u d ta lte om A rb e jd e rn e s s tø rre aandelige O verskud ,
— dels vel sky ldes den K endsgern ing, a t hele Sangerbevægelsen b land t
vo re A rb e jd e re ledes af saa m eget dyg tigere Folk.
D enne Æ nd ring i Fo rho ldene m aa A rb e jd e rn e hage sig fa st i. Ko
rene m aa sted se have fø rstek lasses Folk til a t lede sig, og deres K on
c e rtre p e rto ire skal ude lukkende indeho lde de s tø rs te K om pon isters
Musik, ikke m in d s t vo re sto re danske M estres bed ste Væ rker. A rb e j
d e rne m aa paa d e tte P unk t lære a t blive stæd ige og fordringsfu lde.
K ikker m an de forskellige P rog ramm er, Ind stud e ring sliste r m. m.
fra K o rene igennem , frem gaar det, n a tu rlig t nok, at de fleste Kom po
n iste r, hvis K om positioner h a r væ re t sunget i de forløbne 25 A ar, er
danske. A f sæ rlig t frem træ d end e N avne lægger m an isæ r Mæ rke til
de to sto re N avne i U ng rom an tikken : Kuhlau og W eyse, m edens H ø j
rom an tikk en er rep ræ s e n te re t bl. a. ved Gade, H en rik Rung, Horne-
m an og Lumbye; desuden finde r m an Sen rom an tikkens to stø rste
N avne : Heise og Lange-Muller. A f sæ rlig t frem træ d end e nye re danske
K om pon iste r træ ffe r m an paa Carl N ielsen, Fini H en riques, Emborg,
Schierbeck, Jø rgen Ben tzon , H ellm u th , O luf Ring, Aksel A gerby og
Riisager. D e t er b lo t e t lille U dp luk af de danske Musikere, hvis
V æ rk e r findes paa P rog ramm erne. Men de t viser, a t Korene ha r væ re t
i god K o n tak t m ed de sk iftend e S trøm n inger i dan sk Musikhistorie.
D enne K o n tak t vil sik k e rt blive inderligere i de komm ende Aar.
N æ s t i Ræ kken ligger natu rligv is de no rske og svenske Kompon i
ste r: H a lfdan K jeru lf, Grieg, N o rd ra a k og Alf. Paulsen, sam t Bellman,
W ennerbe rg , L indb lad , S tenhamm ar og Petterson -Berger. D esuden er
der sunget en hel Del no rd iske Folkemelodier. V o re no rske og svenske
B rød re er altsaa h e lt sm uk t rep ræ sen te re t.
A f egentlig uden land sk Musik af særlig lødig K a rak te r findes der
V æ rk e r af de to sto re O ve rgangssk ikkelser fra Klassicismen til Ro
m an tikk en : Schube rt og W eber. D esuden er Høj rom an tikken omkring
M id ten af 19de A a rhund red e rep ræ sen te re t ved M endelssohn-Bar-
tho ldy og Nyk lassicism en ved Brahms. Ogsaa disse N avne er blot et
Udp luk .
Som d e t vil ses, er d e t saaledes kun den nye re T ids (det 19de og
20de A a rhund red e s) Musik, A rb e jd e rn e ha r dy rket. D e t skyldes bl. a.
den saare simple T ing, a t M andsko rsang i sin Rendy rkn ing ikke er
ældre. Før den T id dy rk ed e m an jo ove ra lt i Europa Korsang med
b land e t Kor.
155