SamvirkendeKøbenhavnskeArbejdersangkor

Saa kom Københavnerne; ikke saa milde som Fynboerne og uden

Jydernes K raft, men med en Musikkultur og et poetisk Foredrag og

en ung, næsten Solotenor, der tilsammen skabte Problemet: Jyderne

eller Københavnerne? Ogsaa Sjæ llænderne havde fint Programvalg,

bl. a. Reissigers og B jørnsons mægtige »Olav Trygvason«, der blev

mesterligt sunget. Vi m aatte vente pinligt længe paa Afgørelsen. De

tre jyske Dommere, d ’H erre r O rganist Ernst, Sagfører Kinch og By-

raadssek retæ r Schiøler, afsagde den endelig til Fordel for Jyderne.

In te t Under, at det vakte vild Begejstring, selv om der, som Hr. E rnst

i en lille »speach« nævnede, var en haarfin Forskel, og at det hele var

fortræffeligt!

Foruden de sungne — som sagt noget ukend te Sange — fik T il

hørerne Lejlighed til at genopfriske et herligt Udvalg af Danmarks

Melodier, spillet af O rkestret. Stor var Begejstringen og Hy ldesten

med Roser og endeløse Klapsalver.

F æ l l e s k o n c e r t e n .

Ved 19,30 T iden stillede Sangerne op paa N y to rv for at gaa i P ro

cession til »Kilden«. Henimod 50 Faner og Bannere vajede over det

store Sangertog, der til M archtonerne fra 2 O rkestre satte sig i Be

vægelse. De nye Bannere var i Spidsen. Saa kom Musikken, Køben

havnerne, Fynboerne, a tte r O rkester og til slut Jyderne. Marchen

gik ad Ø steraa—Boulevarden—Prinsensgade—Vesterbro. Toget pryde-

des af e t U tal af de mange Bannere og Flag, Lyrer paa Stænger, mange

af Bannerne var p ryd e t med Blomster, og Korgrupper indrammedes i

grønne Guirlander — det var et smukt Skue. Folk stod tæ t langs den

festlige Processions Vej for at se og høre Sangerne. Ikke m indst var

der mange opstillet paa V iaduk ten og ad hele Vesterbro, og i »Kilden«

var der fuldt indendørs og udendørs, da Sangertoget naaede Solgangen

til Tonerne af »Vi har en lang Vej hjem, vi kommer sen t i Seng«.

Processionen var desværre ogsaa A ftenens festligste Punkt. -Thi

Regnen, som hele Landet har længtes efter i Ugevis, kom netop, da vi

skulde nyde de skønne danske Toner. Tusindvis af T ilhørere havde

trods truende Skyer fundet Vej til vor smukke Park, men Paraplyerne

m aatte slaas op, og Programmet blev vaadt, Regnens Smælden paa de

vaade Skærme var et uheldigt Akkompagnement.

Vore dygtige Sangere, under Ledelse af den sejrende Overdirigent

G. Fjelrad, gjorde deres bedste; det lød trods alt brillant, men —

Emborgs »Den jydske Hede« maatte udgaa; Instrum en terne vilde

ellers have væ ret ødelagt af Fugtighed. D et var Synd for os alle; men

der var ikke andet at gøre. Publikum blev tro fast staaende og fik saa

i Stedet et Par tidligere sungne Korsange.

A ftenen sluttede med Fest og Dans i »Kilden«.