86 / 165
Collemortens Bisættelse fand t Sted den 30. O k tober fra Ø stre
Kapel paa Bispebjerg K irkegaard. Herom skrev »Social-Demokraten«:
»
Sangere fra København, Sangerbrødre fra Provinsbyer paa
Sjælland, Fyn, Jylland og Bornholm satte Præg paa Th. Collemortens
Baalfærd i Gaar. Sangernes Farvel til deres afdøde Førstemand kul
minerede i Forgaarden til K rematoriets Sal, hvor Kan tor Louis Clausen
dirigerede en Afskedssang fra et lille hundrede Sangere, da Sørgetoget
kom fra det store Kapel og med 16 Faner i Spidsen svingede ind til
Krematoriet.
Omkring Collemortens Baare i det store østre Kapel stod 4 Faner
Æ resvagt, Familien sad tilhø jre for Kisten, og S tatsm in ister Th. Stau-
ning sad til venstre for at sige det sidste Farvel til den Afdøde. Colle
mortens Baare var smykket med Blomster i Lyremønster, hvilke Blom
ste r var en sidste Hilsen fra de københavnske A rbejdersangere og T o
baksarbejdernes A rbejdsløse.
E fter en Sørgehymne ta lte Pasto r Norlev. Han hævdede ud fra
sit kristelige, sociale Syn, at den Elendighed, Menneskene var Vidne
til baade socialt og politisk, det meningsløse Barbari, vi daglig læste
om i Aviserne, den Vold og Undertrykkelse, vi saa omkring os, ikke
kunde være Livets Mening. Uden at have kend t Collemorten vilde
Norlev placere ham bland t dem, der bar Ved til et rigere og bedre
Jordeliv. I Slutningen af sin Tale priste Norlev den U nderstrøm af
religiøs Følelse, der havde væ ret hos Collemorten, og tilføjede, at der
i den sunde og stærke A rbejderbevægelse var mere religiøs Følelse,
end baade A rbejdere og Kirken selv var klar over.
Formanden for De samvirkende Fagforbund, Chr. Jensen, fremdrog
Eksempler paa Collemortens A rbejde indenfor sit Fag og den faglige
Bevægelse. Han om talte de mange andre Omraader, der bar Præg af
Collemortens Aktiv itet, og sluttede med et Æ re t være hans Minde.
Tscherning Møller sang derefter Th. Collemortens eget Sanger
farvel til en Sangerbroder:
Stille Sangeren hviler,
hviler under Blomsterpragt,
M indet til os smiler,
smiler gennem Sangens Magt;
du som har os alle glædet med din Sang,
Døden bort har kaldet, standset Tonens Klang.
Nu i G raven sænker,
sænker vi dig stille ned,
den dig sikkert skænker,
skænker Evighedens Fred;
dog dit Minde findes b land t os her paa Jord,
i hver Tone mindes vi dig, Sangerbror.
84