102
som skulde afleveres ved Indgangen. Disse Forsigtig
hedsregler vare nødvendige, da det bekjendte Guldhorns
tyveri i Kunstkanmieret havde fundet Sted nogle Dage
iforvejen. I to ugentlige Eftermiddagstimer holdt Ramus
endvidere Forelæsninger i Kabinettet for Studerende efter
nærmere Aftale med Tilhørerne1).
I Møntkabinettet blev der en Nat i November Maa-
ned
1806
begaaet et frækt Indbrudstyveri2), ved hvilket
*) Møntsaml. Arkiv. — Om Ramus’ Virksomhed som Bestyrer af
Møntkabinettet siger Thomsen (i Herlufsholms Program
1867
S.
103
—
104
): I Cabinettet var han kun, naar han vilde hente
Noget hjem til sig, og Ingen kjendte Andet af Samlingen end
det, der var fremlagt under Glas, og som forevistes af uvidende
Omvisere, naar man saae det øvrige Slot. Da Ramus døde, havde
saavel Brøndsted, der blev hans Eftermand, som jeg kun været
to Gange med ham i Cabinettet og seet Ubetydeligt; men det
var ikke os alene, det var Tilfældet med; Biskop MUnter og den
gamle Kjender Timm kjendte ligesaalidt til Samlingen som vi
Andre. Talte man til ham derom, var Svaret sædvanlig: »Det
skal nok skee engang; nu har jeg for Gud ikke Tid dertil«.
3) Nyeste Skild. af Iijøbli.
15
. Novbr.
1806
Nr.
10
Sp.
164
, Berl.
Tid.
17
. Novbr.
1806
Nr.
94
, jvfr. Thomsen i Herlufsholms Pro
gram
1867
S.
104
—
105
. — I Wilsters Tid forefaldt der iøvrigt
et Par andre Tyverier paa Rosenborg. En Pige Ane Kirstine
Meyer, som, uden at have Pas eller Skudsmaal, i Aaret
1784
var
kommen i hans Tjeneste, saae Lejlighed til, ved at færdes alene
paa Slottet, at tilegne sig nogle mindre Sølvgjenstande; hun slap
dog med et Par Maaneders Børnehusarbejde, og Wilster fik den
22
. Januar
1785
Paalæg om for Fremtiden ikke at lade saadanne
Folk have Gang paa Slottet uden iforvejen at være forvisset
om deres Troskab og Paalidelighed (Marskall. Korresp. Prot.
1784— 1785
S.
242
,
256
—
257
,
266
). — Da der et Par Aar
efter skete Indbrud i Vaskerhuset, blev derfra Politikammeret
føjet Anstalt til, at en af de i Gaden ved Rosenborg Slot an
satte Nattevægtere bestandig skulde forblive om Natten paa sin
Post og ikke være forbunden til at forlade samme, naar der
blev pebet i andre Gader, eller Arrestanter skulde bringes paa
Raadstuen (Skrivelse af
29
. Marts
1787
i Marskall. Korresp. Prot.
1785
—
1787
).