117 / 156
108
ja selv Overhofmarskal Numsen kunde ikke tilbage
holde sin Harme, idet han i en Skrivelse til Rente-
Rosenburger Garten vielleicht um 1/20 verkleinern wird, hören
lassen. Der Verfasser bedauert vorläufig den schon vorher vom
Garten zum Exercierplatz abgeschnittenen Theil, der doch nur
eine schattenlose Ebene war, wo ein kahler Springbrunn höchstens
einige Kinder und ihre Wärterinnen hinzog, und nun, dasz noch
mehr Lärm von Trommeln und Pfeiffen die Nachtigallen ver
scheuchen wird.
Den angrebne Avisskriver indrykkede derefter i Morgen
posten for
13
. Juli
1787
Nr.
3
og
4
S.
24—31
følgende:
Forsvar imod en mig af den politiske Journals
Avisskriver tilføiet Overlast.
Skal Skrivefriheden virke med heldig Indflydelse paa Statens
Tarv, skal den handthæve den menneskelige Værdighed, være
et Yærn for de Undertrykte, og et Lys for Landets Styrere, skal
den ikke blot være et Skyggespil, eller en Kampplads, inden
hvis Skranker de skrivende Stridere tumle sig, da maae man ikke
mishandle den redelige Mand, fordi han troskyldigen taler fra
Hiertet, og ei stemmer sine Ord efter den krybende Hyklers
Klingklang. Hans Kierlighed til sin Konge, hans Nidkierhed for
Fædrenelandet vil evindelig være Borgen for, at han ikke skeier
uden for Sandhed, eller fremstiller sit Anliggende med fræk
Dristighed. Den trofaste Mand søger sin Hæder i, at Fyrsten
og Landets Styrere fæste Lid til hans Ord; thi da er det, han
kan beskierme den Underkuede, forsvare den LTskyldige, og
revse, hvad Shakespear kalder
Th’ oppressor’s wrong, the proud man’s contumely,
The insolence of office, and the spurns
That patient merit of th’ unworthy takes.
Ikke har jeg staaet frem og talt i nogen vigtig Sag, til mit
Fædrenelands Fremtarv, eller opløftet min Stemme til Landets
Ypperste. Med Yeemod havde jeg længe seet Kosenborgliave
forlise sin gamle ærværdige Skikkelse: de Mægtige og Rige,
tænkte jeg, kiende maaskee ikke alletider, hvor karrig Skiebnen
tildeler den Fattige Livets Glæder, hvor nænsom han maae være
over Brødet, og hvor sielden han kan tage Deel i de Moerskaber,
som æske Guld; Rosenborghave var et Fornøielsessted, hvor han
kunde forgiette en kummerfuld Time, og nyde en uskyldig Fryd,
uden at opvise Rang eller Rigdom; skal nu dette yndige For
lystelsessted Tid efter Tid bortrive« fra ham? Disse vare mine