HistoriskeEfterretningerOmRosenborg

114

at det i Aaret

1805

tillodes Justitsraad Lange, som v a r

ifærd med at opføre en Bygn ing paa Kongens Nytorv,,

at benytte den indre Slotsgaard ved Kosenborg til Tøm-

Kjøbenliavnere

1812

. H. S.

159

—

160

. — I Nyeste Skilderie-

af Kjøbli. for

. Maj

1806

Nr.

læses:

Om det Rygte, at der i Gothersgaden skal opføres en offentlig

Bygning.

(Efter Indsendt.)

Ingenlunde kan man troe, at vor Regjering, som ynder Hauger

og Haugeanlæg, skulde bifalde et saadant Forslag, om det endog

skulde blive gjort den. Unegtelig vilde det vanzire Hovedstaden,

og i vore Dage søger man jo i enhver Residence, ved Hjelp af

Konsten at bøde paa Mangelen af naturlige Yndigbeder. Hvor

meget liar ikke Kronprindsessegaden vundet i Behagelighed ved.

det skjønne Jernrækværk langs med Rosenborg Hauge? Ikke

allene de, som boe i denne Gade, men ogsaa enhver Forbigaaende

kan nu nyde Frugten deraf. I de fleste Residencer og store

Stæder i Tydskland, f. Ex. i Berlin, Potsdam, Dresden, Leipzig

etc. ere saadanne aabne Gitterværk omkring Kongelige og Førstelige

Hauger meget almindelige. De forskjønne Stæderne, og forunde

den Forbigaaende et behageligt Syn og frisk Luft. Det er glæde

ligt, at man nu ogsaa i Dannemark har begyndt at indsee For

delen heraf.

Et skjønt og behageligt Syn forundes os ved de herlige og

ærværdige Castanietræer i Gothersgaden. Og disse Træer, i

hvis Skygge fjerde Christian maaskee har vandret, hvorunder vore

Oldfædre have søgt Ly, skulle ødelægges og oprykkes med Rode?

— Nei, det er umueligt! saa aldeles kan al Følelse for Naturens.

Yndigheder ikke være uddød hos os.

Gives der ikke Pladse nok, hvor en saadan Bygning kunde-

opføres, hvad enten den skal anvendes til et borgerligt Exerceer-

huus eller til et Gjemmested for Brandredskaber? Have vi ikke

ved Østervold en stor Plads imellem Stokhuushjørnet og Krud-

taarnet, hvor forhen de smaa Bygninger stode? En anden, i

Philosoph Gangen, en tredie ved Toldboden, en fjerde bag Ama

lienborg ved Korntørringsmagazinet, en femte paa endeel af

Garnisonspladsen, en sjette paa Nieholaikirkes Tomte, en syvende

ved Marmorkirkens Ruiner? Endeel af Promenaden ved Told

boden kunde jo ogsaa ret godt bruges til saadanne Bygninger,

ikke at tale om, at to Grunde ved Nørrevold allerede siden den.