130 / 156
119
■allerede tidligere bemærket, at det i Aaret
1780
var
blevet bestemt, at Mønt- og Medaillekabinettet skulde
anden gjøre Fordring paa offentlig Sikkerhed. Og hvo inde-
staaer desuden for, at et saadant forfulgt Fruentimmer er en
Skjøge? — Mennesker, som kunne fornedre sig til saaledes
offentlig at beskjæmme et værgeløst Fruentimmer, hør her ikke
have nogen Stemme. Det er desuden ikke mange Aar siden, at
-en Borgermand stillede sig om Aftenen ved Indgangen til Hau
gen, morede sig med at faae Drengene til at forfølge Fruentimre,
og kom, da han drev Spøgen for vidt, i Tugthuset. Der fore-
gaaer mange andre Uordener i denne Hauge, som det vilde blive
for vidtløftigt her at opregne. Forleden Aften var der f. Ex.
■et forrykt Menneske, som sagde, at han var Bonaparte, og som,
ledsaget af en heel Flok Mennesker, spadserede ganske gravi
tetisk op og ned i Cavaliergangen.
Alle saadanne Uordener, der forstyrre den offentlige Rolig
hed og Fornøielse, kunde lettelig standses.
Hvor ubehageligt det end i og for sig er, at finde Yagt paa
Steder, som ere bestemte til Publicums Recreation, saa gives
der dog Tilfælde, som gjøre det, der under andre Omstændig
heder vilde synes upassende, temmelig nødvendigt. Man har jo
Yagt paa Oomoedieliuset, paa Masqueraderne, ja endog ved Liig-
begjængelser; hvorfor kan der ikke ligesaa godt ved eller i
Rosenborghauge være et Slags Vagt, som kunde vaage over, at
der, især om Efteraaret, naar det tidlig begynder at blive mørkt,
ingen Uordener foregik, og at intet Menneske blev offentligen
forfulgt og mishandlet? (Om de her nævnte Uordener jvfr. og-
saa Nyeste Skilderie af Kjøbh.
1809
Nr.
83
).
De forskjellige Slags Besøgende karakteriseres i samme Blad
1801
Nr.
47
, jvfr. S. Soldin, Humoristen I.
1818
S.
89
—
92
,
saaledes:
Rosenborg Hauge.
Denne Hauge ligner i mange Henseender det fordum saa be
rømte Eden. Saalænge Folk befinde sig her, ere de tildeels i
en fuldkommen Uskyldighedsstand. Det eneste, de synde med,
er maaskee Øinene. Haugen koster imidlertid Landet mange
Penge, det vil sige, ikke at underholde, men som en Rede, hvor
al Mode- og Glimresyge i Klædedragt udklækkes. Uagtet den
besøges af Spadserende den hele Dag fra tidlig om Morgenen
til sildig om Aftenen, saa lader Dagen sig dog her inddele i
fire Perioder. Den første Periode begynder om Morgenen Kl.
5
.
Paa den Tid hører man Fuglene synge og qviddre, og seer hist