128 / 156
117
for Uordener, over hvilke Klager gjenlyde i Datidens
Presse1).
første Ungdom af aldrig liar kunnet høre nævne uden at gyse
derved. Jeg gik nu hen til Samsons Støtte. Men som det er
gaaet hele Haugen, saaledes synes det ogsaa at være gaaet ham.
Han ligner snarere en Martyr, der er bleven hudflettet, end den
stærke Samsom (sic). Tre Smaadrenge rede paa Løven. Det stakkels
Dyr har, uden at have begaaet mindste Brøde, mistet Tungen.
Istedet for denne rækker det et Stykke Jern frem, ret som om
det vilde sigei »det er en Jernalder, som behandlede mig saa
ledes!« Jeg gik nu videre, for at see de tolv Romerske Keisere
og det murede Lysthuus, som Christian den Store med egen
Haand havde opført. Men her var hverken Romerske Keisere
eller noget muret Lysthuus at see mere. Alting var ligesom
pustet bort. — Alt dette bedrøvede mig inderlig, og fremlokkede
Taarer af mine Øine. Men »Graad smeltede — som Digteren
siger — hen i Smiil« da jeg traadte ud af Haugen og fandt her
fjorten splinternye Boutiquer, som alle vare lukkede paa to nær,
og opvakte den snurrige Idee hos mig, at man her havde spillet
en Generalbanquerot. Rosenborg Hauge havde langt fra ikke
mere nogen Tillokkelse for mig, og jeg slog altsaa en Streg over
eet af Kjøbenhavns Hovedagrements. — Lignende Udtalelser fin
des i samme Blad
1807
Nr.
31
.
’) I Aaret
1783
blev saaledes en Assistent ved det østersøiske
Kompagni arresteret i "Vagten for Slagsmaal med en Gartnersvend
(Marskall. Dagjournal
1782— 1783
S.
196
);
1791
blev en Soldat
Johan Sclireiber greben i Tyveri i Haven og ført til Hovedvagten
(Marskall. Korresp. Prot.
1791— 1794
S.
78
); i
1794
og
1797
fandt der større Tumulter Sted i Haven; sidstnævnte Aar var
det nogle Matroser, der foraarsagede Spektaklerne; de forsamlede
sig i Kavalergangen og opførte sig saa slet, at de fleste Folk
maatte forlade Haven; paa Forlangende af Gartneren sendte
Wilster
4
Mand fra Vagten for at tilvejebringe Orden, skjøndt
det egentlig tilkom Politiet at sørge herfor; Overhofmarskal
Hauch mente ogsaa, at det snarere vilde forstyrre end vedlige
holde den offentlige Rolighed, naar der blev detaclieret Vagt
mellem det spadserende Publikum, men det blev dog overladt
til Kommandantens Skjøn, naar Nødvendigheden i paakommende
Tilfælde fordrede det, at skride ind med den militære Magt
(Marskall. Korresp. Prot.
1 7 9 7 -1 7 9 8
S.
36
—
37
,
54
—
55
). Denne
blev det en Aften i Juni
1807
nødvendigt at paakalde mod fire
velklædte, berusede Englændere, som overfaldt de Spadserende
B É t if l . / :v v ' - '
'
f