129 / 156
1 1 8
Ikke bedre end Haven gik det selve Slottet, baade
hvad dets Indre og dets Yd re angaaer. Det er saaledes
i Kavalergangen, men som derefter bleve arresterede (Nyeste
Skild. af Kjøbli.
1807
S.
74
). — Som Følge af det mangelfulde
Tilsyn i Haven led Herkulesstatuen, der ikke var beskyttet ved noget
Jerngitter, endel Overlast (Nyeste Skild. af Kjøbli.
1808
Nr. 1,
1806
Nr.
56
,
101
). — Selvmord eller Forsøg derpaa fandt ogsaa
Sted i Haven; saaledes druknede en ung Pige sig den
10
. Juli
1805
i Slotsgraven (Davidsen, Fra det gamle Kongens Kjøben-
liavn, II. S.
161
), og den
5
. August samme Aar forsøgte en
Snedkers Hustru at drukne sig i Kanalen bag Herkulespavillonen,
men blev dog forhindret heri (Nyeste Skild. af Kjøbli.
1805
Nr.
86). — Samme Aar franarrede en Mandsperson en Dreng, som
vilde vise ham sin Færdighed i at klavre op i et Træ, hans
Uhr, som Personen tilbød at holde saalænge (Nyeste Skild. af
Kjøbli.
1805
Nr.
80
). — Det synes ifølge Nyeste Skild. af Kjøbh.
1809
Nr.
3 3
, at det har været forbudt at ryge Tobak i Haven
0
g at medtage Hunde der, men ifølge samme Blad
1805
Nr.
67
synes dog Hunde ikke at have været aldeles udelukkede herfra.
I Nyeste Skild. af Kjøbh.
1804
Nr.
58
læses:
Rosenborghaugepolitie.
Eet af de Steder, som med Føie fortjene at kaldes Kjøben-
havnernes Eliseum, er Rosenborghauge. Her og paa Volden
kan man dog finde en Ventilator, som kan rense Lungerne fol
den giftige Luft, som enhver, der boer indenfor Murene af store
Stæder, er fordømt til at indaande, — her kan den Sygelige
eller den, hvis Forretninger ikke tillade ham at gaae uden for
Porten, gjøre sig en sund og passende Legemsbevægelse. Saa-
danne offentlige Promenader fortjene især Sundheds-Politiets
største Opmærksomhed. Ogsaa bør der saa meget som mueligt
sørges for, at ingen af Kaadhed eller Ondskab forstyrrer disse
fredelige Steders Rolighed.
Hvo kan imidlertid sige, at Rosenborghauge er fri for Uor
dener? En offentlig Bekjendtgjørelse fra Gartneren Hr. Linde-
gaard har nyligen viist os, at endog den Person, der er sat til
at passe paa Haugen, er bleven mishandlet af Pøbelen. Det er
1 den senere Tid næsten blevet en vedtagen Skik, hver Aften at
følge et Fruentimmer ud af Haugen, og undertiden endog at
pibe og raabe Hurra efter hende. Rigtig nok kunde der maaskee
indvendes, at de Fruentimre, som saaledes forfølges, i Alminde
lighed ere Skjøger. Men endog en offentlig Skjøge kan, saalænge
som Lovene ikke paatale hendes Opførsel, ligesaa vel som enhver