131 / 156
120
have Lokale paa Rosenborg; hertil offredes først fire a f
de smaa Væreiser i den mellemste Etage mellem Rosen
og lier imellem Buskene en eensom Nyrnphe, som har været saa
heldig eller uheldig at komme for silde den forrige Aften til
Udgangene. Hun anstiller philosophiske Betragtninger over Menne
skenes Tilstand i Paradiis og det paafølgende Syndefald. Hen-
imod Kl.
9
samles Ammer med Børn, — Hypocliondrister, som
ikke gide være hjemme, — Dagdrivere, som ikke vide, hvor
ledes de skulle dræbe de Dage, som de ikke kunne faae nok af»
Denne Periode varer til omtrent Kl.
11
. Da begynder der en
ny, som maaskee kunde kaldes den politiske. Nu indfinder der
sig drabelige Politikere med Aviser og andre courieuse Blade i
Haanden. Her afgjøres, om Bonapartes Consulat skal være arve
ligt eller ei, — om Expeditionen paa Engelland skal udføres, —
her fortælles, blandt mange andre vigtige Nyheder: »at den
1
Maji bleve de første Reier solgte i Kjøbenhavn«, — her holdes
Forelæsninger over den Europæiske Politiks Over- og Under
vægt. — De Politiserendes Appetit gjør da i Almindelighed Ud
slaget i Sagen. Naar Kl. slaaer 12, vandrer Selskabet hjem, om
der end ikke skulde blive noget af Expeditionen paa Engel
land; thi man tænker her, hvad der er meget rigtigt, at man
ikke bør forsømme sit Middagsmaaltid eller lade sin Appetit
desertere for en saadan Bagatels Skyld. Nu forandrer Scenen
sig igjen og den tredie Periode indfinder sig. Folk, som vel kunne
blive kjede af Tiden, men ikke af den frie Luft, — Drenge,
som ville sanke vilde Castanier, og Tjenestepiger, som ere va
cante, samles efterliaanden. Bønderkoner og Goldammer med
den nye Generation ved Haanden og ved Brystet vælte sig om
kring i Græsset, Notabene der, hvor der er noget. Endnu er
man her ganske ugeneret. Men endelig kommer den fjerde Peri
ode, som er ganske forskjellig fra alle de foregaaende. Fra alle
Kanter stimle nu de Spadserende til, i forskjellig Klædedragt, i
forskjellige Hensigter, af forskjellige Stænder og af forskjellige
Nationer. Med Natuglernes og Aftenens Ankomst nærmer der
sig ogsaa et Slags Musik, som der bedre lader sig spadsere end
danse eller nynne efter. Musicanterne tage Sæde i den saakaldte
Cavaliergang, der, som hver Mand veed, just ikke altid besøges
aliene af Cavalierer. Hvad .her foregaaer og hvad her under
handles om, det hverken kan eller bør der tales om paa Prent,
nok er det, den kydske Maane erYidne dertil, og det vilde den
sandeligen ikke være, dersom man bar sig anderledes ad, end
man burde. Imidlertid spadserer man op og ned i den cavalier-