43
Slotsforvalter, Oberstlieutenant og Kommandant synes
en tilsvarende Fornemhed i Tænkemaade at være fulgt,
og denne yttrede sig paa et Sted, hvor Ydmyghed
havde klædt bedre, nemlig i Kirken. Der havde fra
gammel Tid af været tillagt Slotsforvalterembedet paa
Rosenborg en Stol i Trinitatis K irke uden Afgift til
denne, og det har maaske været af Hensyn hertil, at
Jørgen Nahmensen i sit ovenfor omtalte Testamente be
tænkte Fattigskolen ved Trefoldighedskirke med et Be
løb; ved K irkens Istandsættelse efter Ildebranden
1728
var Stolen imidlertid bleven rykket nærmere ind til
Muren og havde mistet et stort Stykke P lad s, hvorpaa
sex andre Stolestader vare bievne anbragte. Skjøndt
Langhorn først var bleven Slotsforvalter
1730
ogsaaledes
ikke havde været i Besiddelse af Stolen i dens tidligere
Skikkelse, ønskede han dog at ombytte den med en
bedre og bekvemmere, og han kastede da sine Øjne paa
den, »som til Hans Høy Græfvelige Excell. Hr. Gfræfve
Danneschiold blef bygget og Hr. Græfven nu igien
haver qvitteret«. Dette Mageskifte kom ogsaa istand
1737
, men han. maatte dog, for at komme til at para
dere i den grevelige Stol, betale
4
Rdlr. om Aaret til
Kirken. Den forrige Slotsforvalterstol blev bortlejet, og
Rettigheden til den maa derfor vel saaledes nu efter
saa lang Tids Forløb betragtes som gaaet tabt for Em
bedet1).
Skjøndt Langhorn utvivlsomt har sat P ris paa sin
militære Titel, ønskede han dog tillige at bevare den
x) Kopi, attesteret af Klokker Søffren Mattkisen, i Slottets Arkiv.
— Langhorns Skriftefader var ifølge Bilag 305 til Partikulær
kassens Eegnsk. for 1759 Magister Jens Pedersen Olrog (1733
—1735 nederste, 1735 til sin Død 1766 øverste Kapellan ved
Trinitatis Kirke. Wibergs Præsteliist. II. S. 137).