HistoriskeEfterretningerOmRosenborg

Giands, som hans Stilling under Hofetaten medførte;

han indgav saaledes i Aaret

1742

et Andragende om i

Henhold til Danske Lovs 1 — 2—6 at maatte henhøre under

Hofretten, idet han bemærkede, at det efter hans Død

kunde befrygtes, at der skulde opstaa Strid, om han

henhørte under den civile eller den militære Jurisdiktion,

og han af Hensyn til sine Børn, som maatte behøve

Formyndere, gjerne i levende L ive ønskede at se en

saadan forebygget; under

. August

1742

blev det

ham ogsaa bevilget tilligemed Hustru og Børn at maatte

henhøre og svare under Hofretten ligesom andre konge

lige Betjente, der nævnes i Rangen og bo i Kjøbenhavn1).

Uagtet Slotsforvalterne paa Rosenborg, idetmindste

fra Slutningen af det

. Aarhundrede af-), ikke havde

Noget med den egentlige Bestyrelse og Drift af Haverne

at gjøre, men denne henhørte under Gartnerne3), ved-

bleve de dog endnu i lang Tid at føre det øverste Tilsyn

med Haverne4); det ses saaledes af en Bekjendtgjørelse

i Aviserne fra

1739

angaaende en Auktion udi Rosen

borger Hauge over

Stkr. store tykke Træ-Luger, at

Liebhaverne kunde tage dem i Øjesyn, naar de vilde

') Militære Skifter Pakke 14, i Geh. Ark. Meddelt af Hr. Arkiv

assistent Krarup.

2) Jvfr. Hans Kochs Bestalling i

. Hefte S. 124—125.

3) I Christian den Sjettes Tid fungerede Krieger endnu som Gartner

i Lyst- og Kjøkkenliaven; efter Boggenkamps Død 1741 overtog

Gartneren ved det kongelige Palais

Johan Georg Leitlof

styrelsen af Orangerierne, uden dog at fratræde sin førstnævnte

Bestilling. (Statskal.) Orangerigartnerens Bolig laa ifølge den danske

Yitruv I. T. XXIY n i Lysthaven i Nærheden af Møntergade.

4) Samtlige Bygninger og Statuer i Haverne vare saaledes under

lagte Slotsforvalteren, jvfr. Inv. af 1718 og 1731 samt Afgangs

fortegn. 1731-1744.