112 / 176
IV. VELGØRENHED OG SYGEPLEJE
EN levende T ro maa give sig U d slag i Kærlighed, og Kær
ligheden i Gern ing. Fra de ældste Tider har derfor den
katholske Kirke betragtet Udøvelsen af Barmhjertigheds
gern inger som en vig tig Del af sin Opgave. Tro mod
sin M esters Kæ rlighedsbud sendte den sine ædleste Sønner
og Døtre omkring i de fattiges o g de syges Boliger. For at lindre deres
Nød anlagde den Hospitaler o g bød dem Hjælp og Bistand i talrige Stiftel
ser o g K lostre. Endnu vidner mange Ruiner om, hvor rigt det katholske
Danmark fordum var paa saadanne Institutioner. I Morkær, P iæ stø og Kø
benhavn virkede d. h. An tons H osp italsb rød re; Fædrene og Brødrene af
Helligaandsordenen havde Hospitaler i Faaborg, Randers, Aalborg og Kø
benhavn ; Johanniterne i An tvo rskov, Odense, V iborg, Ribe, Horsens og
Dueholm. St. Jø rgen sgaard en e i København, Svendborg, Aalborg, Aarhus
og Randers ydede de fattige, sy g e o g spedalske enhver mulig Hjælp.
Men alle d isse herlige B lom ster dræbtes i Reformationens haarde V in
terstorm.
E r den nyopblom strende katholske Kirke i Danmark end fattig, saa
lever Kærlighedens Aand d o g i den, o g saaledes har dei da under Msgr.
von Euch s Episkopat rejst sig en Række af karitative Institutioner, saa be
tydelig, at maaske intet andet Sted en Flok paa kun ti Tusind Katholikker
— 91 —