123 / 176
V. FORENINGSLIVET
OR Tid er i gan ske ,sæ rlig G rad Foren ingernes Tidsalder.
Overalt, hvor flere M enneskers Ønsker o g Bestræbelser
gaar i samme Retning, dannes der Foreninger, for at man
saaledes ved fælles Hjælp saa meget des lettere o g bedre
kan naa det tilsigtede Maal.
Paa ethvert Omraade er
Sammenslutning o g fast Sammenhold af den største Betydn ing for at løse
de m angfoldige Opgaver, som den enkelte ikke kan m agte; men paa intet
Punkt gæ lder dette mere end for religiøse Sam fund.
Naar Foren ingerne
blomstrer, da blom strer ogsaa selve M en igheden ; Foren ingernes Frem gang
betyder Menighedens Fremgang.
»Foreningslivet«, saaledes udtalte B iskop Johannes sig derfor ved en
Sammenkomst i December 1908, »er af den største Betydn ing i vo r Tid
med dens nedbrydende o g opløsende Tendenser.
Det er derfor glædeligt,
naar der findes ligesindede Personer, som slutter sig sammen, for at den
enkelte kan finde Støtte i religiøs o g moralsk Henseende, o g fo r at alle i
Fæ llesskab skal medvirke til at fremme Kirkens o g Sam fundets aandelige
o g materielle Interesser.«84
M sgr. von Euch har derfor til enhver T id vist den største Interesse
for en god o g sund Udvikling af Foreningslivet. H vor ofte har han ikke
gjort de enkelte Foreninger den Æ re at komme til Stede ved deres Møder
— 102 —