af Krigen. Men mange slette Tilstande, som hidtil ikke havde været iøjne
faldende, gjo rd e sig nu gæ ldende o g trængte til at afhjælpes.
Pastor von Euch s Ø jne var fremfor alt rettet paa
a t grunde en dansk
katholsk Menighed
i den gam le Soldaterby med dens bølgende Befolk
ning. Hidtil havde man altid betragtet den katholske Kirke som
Udlæn
dinges
K irke; men efter at Religionsfriheden var sikret, kunde vor hellige
Moder ikke længere
betragte sig som en
stakkels o g hjem løs
fremmed i et Rige, hvor
den
tidligere havde
spillet saa stor en Ro l
le og frembragt saa
mange herlige Institu
tioner. Den turde sim
pelthen ikke opgive
Haabet om, at mange
under de forandrede
Forhold vilde gø re de
res Forfædres ulykke
lige Skridt god t igen
og se paa deres gam
le Moderkirke med
andre Øjne.
A llerede Pastor
von Euch s Fo rgænger
havde med stor V an
skelighed afskaffet tysk
Pastor P. Schreiber,
Fredericias nuværende Sognepræst.
Sang og tysk Prædi
ken.
Men Menighe
den var endnu ikke
blevet en dansk Menig
hed, Isen var endnu
ikke brudt. Med stor
Tillid tog Sjæ lesørge
ren sin Tilflugt til Nor
dens store Apostel, den
h. Ansgar.
Han be
sluttede at fejre denne
Helgens
tusindaarige
Dødsdag, den 3. Fe
bruar 1865, med en
højtidelig Oktav.
Hver
Aften betraadte den iv
rige unge Præst Præ
dikestolen og talte i
begejstrende Ord om
den h. Ansgars Værk
i Fortiden og Nutiden.
Ikke alene Katholikker,
men ogsaa mange Protestanter følte sig som af en usyn lig Magt dragne til
Kirken o g blev helt fængslet ved Festprædikantens vægtige Ord. Mange For
domme mod den katholske Kirke svandt, og hos talrige Lutheranere opstod
der H jemve efter den gam le Moderkirke. En Række
Konversioner,
der kort
efter paafulgte, var sikkert den bedste Bønhørelse. I det hele kunde Pastor
von Euch under sin V irksomhed i Fredericia føre ikke mindre end 207
Voksne med 12 0 Børn tilbage i K irkens Skød. Denne Kendsgerning viser
tilstrækkeligt, hvilken dybtfølt T rang den i 1849 indførte Religionsfrihed
imødekom.
— 27 —




