64 / 176
holdt han om Aftenen Klokken 8 sit højtidelige Indtog i den festligt smyk
kede St. A n sg a rs Kirke o g meddelte for første G an g den biskoppelige Vel
signelse til den ventende Mængde.
Efter en A fb rydelse paa halvfjerde Aarhundrede havde saaledes Dan
marks Katholikker ved G u d s Naade og Barmhjertighed og ved hans Sted
fortræders viseRaadslutn ingigenderes egen
B iskop,retmæssig udnævnt af
Kirkens O verhoved o g g y ld ig viet af en af Apostlenes Efterfølgere. Den
Urne, var genop
rettet.
Vel stod det
klart for Msgr. von
Euch, at en M is
sionsbiskops
Op
gave stiller ganske
særlige Krav til sin
Mand; men
han
greb dog Hyrde
staven i Tillid til
G ud s naadige B i
stand og de nordi
ske Helgeners For
bøn.
Dette fik sit Udtryk i hans V a lg sp ro g : »Deus adjuvabit«, »Gud vil
hjælpe«, saavel som i hans Vaaben, hvori han optog Danmarks to betyde
ligste Helgener, St. A n sg ar o g St. Knud.
Paa enhver Maade søgte han at fremme Andagten til disse det nye
Vikariats sæ rlige Væ rnehelgener for at sikre sig deres mægtige Forbøn ved
G u d s Trone.
Da det i Aaret 1890 var lykkedes ham fra den ærværdige Abbedikirke
i Korvey at erhverve en større Relikvie af Nordens Apostel, lod han den
anbringe i et kostbart Skrin. Siden Aaret 18 9 1 udstilles det hvert Aai paa
St. A n sg ars Fest o g bæres om Aftenen i højtidelig Procession gennem
Kirken.59
Ikke mindre fremmede B iskop Johannes Andagten til Danmarks stoie
Nationalhelgen, St. Knud. Tu sinder o g atter Tusinder af troende, Biskoppei
og Præster, adelige o g Borgere, valfartede i gamle Dage hvert Aar ved
Sommertid til det Sted, hvor den ædle Konge havde udkæmpet den sidste
katholske B ispestav,
som den h. A n sg ar
for tusinde Aar si
den
havde
ført
iblandt de hedenske
V ikinger,
løftedes
nu igen af en salvet
Haand. Forbindel
sen med den dan
ske
M iddelalders
herlige B ispeskik-
kelser, en Vilhelm,
Absalon,
Anders
Sunesøn o g Fage
Det biskoppelige Vaaben.
— 45 —