107 / 404
6 7
For Finansaarene fra 1866—67 til
1869—70 bestemtes, at Lønningstillæget til
det ikke-pensionsberettigede Personale ikke
maatte udbetales, før det ved Udgangen af
Teateraaret havde vist sig, om Teatret
kunde bære Udgiften uden at faa Under
balance.
Ved Lov af 26. Marts 1870 bortfaldt
alle Lønningstillæg efter Sædomskrivning.
I Stedet for disse Tillæg tilstodes der »de
Embeder og Bestillinger, hvilke saadanne
hidtil have været tillagte, indtil Lønnings-
vilkaarene ved nye Lønningslove ere bievne
forandrede«, Lønningstillæg efter ennærmere
angiven Skala. Efter denne Lov bortfaldt
altsaa Lønningstillæget ogsaa ved alle frem
tidige Ansættelser ved Teatret og Kapellet,
medens der for det da ansatte pensions
berettigede Personale beregnedes Tillæg efter
Lovens Bestemmelser.
Dette skete dog
foreløbig kun for April Kvartal 1870, idet
der nemlig blandt de mange nye Bestem
melser, som for Teatrets Vedkommende
optoges paa Finansloven for 1870—71,
og som vare gældende for Teateraaret
1870—71, altsaa fra 1. Juli 1870, ogsaa var
den, at der som Erstatning for det bort
faldende Sædomskrivningstillæg skulde, ud
betales dem, der hidtil havde oppebaaret
dette, et Lønningstillæg efter en Skala, der
var mindre end den, som Loven af 26. Marts
1870 fastsatte. Medens det ikke pensions
berettigede Personale (der for April Kvartal
1870 havde faaet Sædomskrivningstillæg
efter de hidtil gældende Regler) ikke kunde
gøre Indvending herimod, rejste der sig
Protest fra det pensionsberettigede Per
sonales Side og ved Højesteretsdom af 14.
December 1871 tilkendtes der dette Per
sonale Ret til at faa Lønningstillæg efter
Loven af 26. Marts 1870. Som Følge heraf
blev der i Teateraaret 1871—72, foruden
Tillæget for dette Aar, udbetalt do paa
gældende Forskellen imellem, hvad de efter
Finanslovens Bestemmelser havde faaet ud
betalt for Teateraaret 1870—71, og hvad
de for samme Aar efter Loven skulde have
haft, hvilket udgjorde et Beløb af 12,512 Kr.
Ved Afgange og derved, at Kapellets
Lønningstillæg fra 1. April 1889 overførtes
til Lønningskontoen, er den her omhandlede
Kontos Beløb svundet betydeligt ind og vil
efterliaanden ganske forsvinde.
Før 1858—59 tilskød Statskassen det
fulde, til Sædtillæg medgaaende Beløb. Fra
dette Aar og indtil 1869—60 fastsattes
Maximum for Tilskuddet til 30,000 Kr.
Fra 1869—70 afholdes Tillæget efter Sæd
omskrivning eller Vederlaget derfor af Stats
kassens almindelige Tilskud til Teatret.
Det heromhandlede Lønningstillæg ud
gjorde i 1892—93 4,345 Kr. 83 Øre, i
1893—94 3,960 Kr. [I 1896—97 udgjorde
det 2,008 Kr.]
Godtgørelse for ikke-feuberettiget Tjeneste.
Indtil 1873—74 incl. maatte der (siden
1856—57) anvendes paa denne Konto 2y2
pCt. af Brutto-Forestillingsindtægten. Fra
1874—75 blev der paa Budgettet fastsat en
bestemt Sum, der for de to første Teateraar
var 11,700 Kr. aarlig, for 1876—77 13,000
Kr. og siden 1877—78 har været 14,000 Kr.
aarlig. I de 3 første af de her nævnte Aar
blev Budgetsummen dog, med Ministeriets
Billigelse, overskreden med et ikke ganske
lille Beløb.
Tidligere hed Kontoen »Sæsondusører«,
men da denne Titel mentes »ikke at være
noget adækvat Udtryk for dens Anvendelse,
da kun en Del af Beløbet tilfalder bestemte
Dele af Personalet for de udførte Roller
efter et Stregesystem«, blev Titelen fra
1876—77 forandret til »Godtgørelse for ikke-
feuberettiget Tjeneste og for Tjeneste af
Elever og Aspiranter«.
Korpersonalet er der forbeholdt en