73
saa maa sætte Grænser for Nedbringelsen af
den Sum, der anvendes til Lønning af de
sceniske Kræfter, være sig som pensions
givende eller som Honorarer. Og denne
Grænse tror, som bemærket, Flertallet alle
rede i det væsentlige er naaet ved den tid
ligere nævnte Reduktion.
For Kapellets vedkommende gælder et
lignende Hensyn. Erfaringen har vist, at
ikke faa netop af dets betydeligste kunstne
riske Kræfter have taget Ansættelse andet
steds, her og i Udlandet, da de følte sig
brøstholdne ved det forholdsvis ringe Veder
lag, de oppebare som Kapelmusikere. For
Kapellets Vedkommende maa der tillige
tages Hensyn til det omfattende og opsli
dende Arbejde, der ofte kræves og maa
kræves af dets Medlemmer, der bl. a.
maa deltage i et betydeligt Antal Prøver
udenfor deres Virksomhed paa Teatret om
Aftenen, samt til, at dette Arbejde, som de
af Kommissionen foretagne Undersøgelser
have vist, i Aarenes Løb er tiltaget betydeligt,
ligesom det nu yderligere er vokset ved de
indførte Søndags-Eftermiddagsforestillinger.
Ved dissehave, somdetmaa erindres, Kapellets
Medlemmer ikke et til Skuespillernes for
øgede Feuindtægt svarende pekuniært Veder
lag. Ledet af disse Betragtninger har Kom
missionen anset det for rigtigt at opgive
den tidligere fremsatte Tanke om en betyde
ligere Reduktion af Kapellets Lønninger
som baade uretfærdig og skadelig for Tea
tret. Det er derfor en langt ringere Reduk
tion, som det nedenfor trykte Udkast bringer
i Forslag, og det baade for Flertallets og
for Mindretallets Vedkommende.
Naar
Mindretallet har ment at kunne fore-
slaa en lidt større Reduktion, er dette
bl. a. ogsaa grundet paa den Opfattelse, at
der dog ved hensigtsmæssige Anordninger
kunde gøres nogen Indskrænkning i den
omtalte faktisk stedfindende stærke Beslag
læggelse af Kapellets Medlemmer ved Prø
ver, hvorved erindres om, at der i tidligere
Tider med en stærkere Opera-Virksomhed
fordredes et ringere Antal af Prøver. Denne
af Mindretallet udtalte Opfattelse har det
paa dette Omraade særlig sagkyndige Med
lem, K r olm, bestemt erklæret sig imod, og
Flertallet har allerede af den Grund ikke
kunnet tage den af Mindretallet fremhævede
Mulighed i Betragtning.
Ved at holde den samlede Lønningssum
(Honorarerne indbefattede) omtrent paa dens
nuværende Størrelse, uden yderligere væsent
lig Reduktion, kan imidlertid ikke det Maal
naas, som ovenfor er berørt, at skabe Per
sonalet en saadan Stilling, atTeatret betrygges
mod idelig Vekslen i Personalet. Den Løn,
Teatret kan byde med denne Sum, vil dog
ofte være langt mindre, end der kan til
bydes af Privatteatrene. Kommissionen har
derfor, ved Siden af faste, men forholdsvis be
skedneLønninger, derdogkunneforhøjesnoget
ved Hjælp af Honorarkontoen, saavidt denne
kan strække til, maattet tænke paa andre
Veje til at naa Maalet. Det er et vel
ordnet Pensioneringsvæsen, man i saa Hen
seende har fundet at maatte lægge Hoved
vægten paa, tildels i Forbindelse med
den Sikkerhed, som ligger i Ansættelses-
maaden.
Det er den nærmere Ordning af disse
tre Forhold — Lønningen, Pensioneringen
og Ansættelsesmaaden —, som de nedenfor
trykte Udkast beskæftige sig med. Førend
man gaar over til at
b e g ru n d e .
Enkelthederne
i disse, skal man gøre nogle almindelige,
orienterende Bemærkninger, idet man forud-
skikker, at Udkastene i deres her aftrykte Skik
kelse og tænkte somLov forudsætte Bevarelsen
af det nuværende detaillerede Budget paa Fi
nansloven. Hvis man maatte beslutte sig
til at gaa over til en Budgetordning, del
er baseret paa den Tanke, at Teatret faar
et fast aarligt Tilskud af Statskassen, vilde
en stor Del af Udkastenes Bestemmelser ikke
10