77
selv om der kunde ventes Tilslutning til
en Lønningsordning efter den nævnte Tanke,
naar blot en Gennemsnitsberegning ikke
førte ud over den berørte finansielle Grænse,
maatte en anden og væsentligere Omstæn
dighed hindre Antagelsen af en saadan
Ordning, nemlig at den ikke levner Teater
styrelsen den Frihed til at afpasse Løn
ningsforholdet efter de individuelle Tilfældes
Krav, som Styrelsen maa hævde for sig i
videst mulig Udstrækning. For de fleste
og største Grupper af det til Teatret knyt
tede Personale vilde hin Ordning derfor
slet ikke kunne passe. Idelig og idelig
vilde den vise sig hindrende for den Fri
hed i Bevægelsen, som en Opgave, der skal
følge de skiftende Forholds Krav og Behov,
forudsætter. Det vil derfor findes, at Kom
missionen kun paa ganske enkelte Punkter
i de foreliggende Udkast har optaget eller
henstillet en Ordning efter det fremstillede
Princip, nemlig i visse Tilfælde, hvor det
sidstnævnte Hensyn ikke gør sig gældende,
i alt Fald ikke paa samme Maade.
Det ene af disse Tilfælde angaar Bureau
chefen, se Udkastets § 2. Vistnok kan man
her tænke sig, at en anden Ordning af
Bureauets Styrelse i den kommende Tid
anses for hensigtsmæssigere.
Men dette
Hensyn, der kun er fjernt beslægtet med
det nys omtalte, har man taget i Betragt
ning ved at undgaa at gøre Stillingen lov
fast for bestandig, saaledes som den til
føjede Bestemmelse viser. I den finansielle
Opgørelse, som findes vedføjet, har man
her maattet gaa ud fra Maksimumsbeløbet.
I Virkeligheden vil der ikke straks medgaa
et saadant Beløb til Bureauchefens pensions
givende Lønning. Angaaende Bureauclief-
posten har Mindretallet fremsat et særligt
Forslag, som nedenfor vil blive omtalt.
Det andet Tilfælde angaar Kapellets
Lønningsforhold. Kommissionen har her
som Alternativ, i Note, opstillet et Lønnings
forslag, bygget paa Aldersstigningsprincipet.
At her den Hovedhindring, som ovenfor er
omtalt, ikke gør sig gældende, fremgaar
deraf, at ogsaa det principale, i Teksten op
tagne, paa det bestaaende hvilende Lønnings
forslag udelukker al Frihed for Styrelsen
til at gribe ind i Lønningsmaaden. Til
denne Frihed er der for Kapellets Vedkom-
kommende overhovedet ikke Trang, udover
hvad der kan opnaas ved Benyttelse af
Honorarkontoen eller paa anden, udenfor
det egentlige Lønuingsspørgsmaal liggende
Maade. Der er derfor ved Kapellet kun
at tage Hensyn til det første Moment,
at man har maattet bestræbe sig for at
holde Lønudgiften, ogsaa til Kapellet, inden
for en vis finansiel Grænse. Skal dette
ubetinget naas, maatte Lønningsmaaden, som
den er opstillet i det alternative Forslag
(under Teksten), være udelukket. Thi en saa
dan Sikkerhed kan dette Forslag ikke give.
Tænkte man sig alle Kapelmedlemmer paa
højeste Alderstrin efter dette Forslag, vilde
det Maksimumsbeløb, man har ment at
maatte regne med, ikke lidet overskrides.
Kommissionen har derfor ikke villet fore-
slaa denne Ordning som den principale,
trods de iøjnefaldende Fordele, den har i
Realiteten, og trods den Overensstemmelse,
der ved den vilde fremkomme med Løn
forholdenes Ordning i næsten alle nyere
Love. Man har kun villet forelægge For
slaget som et Alternativ, som det formentlig
burde henstilles til Lovgivningsmagten at
vælge, hvis det kunde vinde Sympati.
Derfor kunde særlig tale, at nogen stor Ri
siko for Statskassen næppe vilde blive Føl
gen i denne begrænsede Gruppe af Per
sonalet med ikke særlig høje Lønninger.
En Undersøgelse af de for fliden forhaanden-
værende Tjenestealdersforhold i Kapellet
viser, at Udgiften i Øjeblikket vilde blive
ikke saa lidt ringere, end efter det princi
pale Forslag, og at en Gennemsnitsbeieg-