7 9
en højere. Udkastet har, som det følgende
vil vise, gennemført denne Ordning paa en
noget forskellig Maade ved de forskellige
Grupper af Personalet, idet det har bestræbt
sig for ikke at begrænse Styrelsens Frihed
videre, end det virkelig kan anses nødven
digt i de forskellige Grupper. Man har
herved særligt taget Hensyn til, hvad Kom
missionens med Hensyn til Fondens Ydelses
evne særlig sagkyndige Medlem (Tvermoes)
har ment at maatte kræve.
Et Mindretal (Berntsen, S char lin g
og Strøm) har ikke kunnet tiltræde
de foranførte almindelige Betragtninger paa
alle Punkter, men maa, som det alt foran er
fremhævet, paa flere Steder gøre en afvi
gende Opfattelse gældende.
Kommissionens Opgave er, som det alt
er fremhævet, at tilvejebringe en tilfreds
stillende Ordning af Teatrets økonomiske
Forhold. Derved kan, som det ogsaa aner
kendes af Flertallet, ikke forstaas en Ord
ning, som alene tilfredsstiller Teatret, for
hvem den størst mulige Rigelighed paa
alle Bevillingskonti selvfølgelig vil være
det behageligste, men der maa tilstræ
bes en Ordning, som ogsaa kan have
Udsigt til at vinde Tilslutning hos de Fak
torer, som i saa Henseende ere de afgø
rende. Kan dette ikke naas, kan Kommis
sionens Mindretal ikke anse Opgaven som
løst. Dette Hensyn, som Mindretallet over
hovedet tror at maatte gøre gældende i be
tydelig stærkere Grad, end Flertallet, paa
flere Punkter af Budgettet, gør sig ogsaa
her paa Lønningsomraadet saaledes gæl
dende, at Mindretallet anser det for nødven
digt at begrænse de Fordringer, som Fler-
tallets Forslag stiller til Statskassen. At
Mindretallet ikke herved vil gaa under,
hvad Teatrets Tarv nødvendig kræver, følger
af sig selv, og det vil ved hvert enkelt Punkt
af Lønningsbestemmelserne, hvor det mener
at maatte reducere Flertallets Forslag, stræbe
at godtgøre, at dets Forslag maa antages at
kunne fyldestgøre Teatrets nødvendige Krav.
Mindretallets Forslag indeholde i For
hold til Flertallets dels en Reduktion i selve
Personalets Tal, dels en Begrænsning af de
pensionsberettigedes Tal samt nogen Ned
sættelse i den pensionsgivende Del af Løn
ningerne. Dette i Forening med Fastholdel
sen af den de eventuelle pensionsberettigede
nu overfor Alderdomsforsørgelsen paahvi
lende Forpligtelse til at yde egne Bidrag til
Pensionsfonden — hvilket sidste Mindre
tallet iøvrigt ogsaa principmæssigt anser det
for rigtigt at opretholde — tillader at be
grænse det Tilskud, som af Teatret, d. v. s.
Statskassen skal ydes til Pensionsfonden, saa
ledes at det af Flertallet foreslaaede Tilskud
af en Del af Eftermiddagsforestillingernes
Indtægt kan bortfalde. Naar dette Til
skud, som Mindretallet ikke tror har
nogen Udsigt til at blive opnaaet, bort
falder, kan Mindretallet i Princippet slutte
sig til den i Flertalsforslaget indeholdte
Pensioneringsmaade. Mindretallet anerken
der, at en antagelig Ordning af en For
sørgelse for Teatrets Embedsmænd, og sær
lig dets sceniske Kunstnere, for Alderdom
og Svagelighed, vil være af væsentlig Be-
tydning med Hensyn til at erhverve og fast
holde de bedste forhaandenværende Kræfter.
Det tør anses for rimeligt, at man snarere
herigennem end ved forøgede Lønninger
kan give det kongelige Teater en særlig
Tiltrækning ogsaa paa det økonomiske Om-
raade. Mindretallet maa ligeledes anerkende,
at det af Kommissionens Flertal foreslaaede
Pensioneringssystem frembyder en væsentlig
Fordel derved, at det sikrer de vedkom
mende en rigeligere og mere passende For
sørgelse, end den nuværende Alderdomsfor