BtænkningMinisterietForKirkeOgUndevisningsvæsenet

Mængde Stykker, som netop særlig maatte

ønskes opførte ved dem, og som vilde have

stor Tiltrækning for deres Publikum, men

som den knappe Tid nu forbyder at vælge

hertil.

Det forøgede Tilskud til Alderdomsfor

sørgelsesfonden vil efter Flertallets Forslag,

naar dette er kommen til fuld Udførelse,

andrage ca. 10,500 Kr., foruden det fra

Eftermiddagsforestillingerne hidrørende Be

løb. Herved vil altsaa det Underskud for

Teatret, som paaregnes, forøges.

Men

Flertallet nærer det Haab, at Regering og

Lovgivningsmagt ikke heri ville se noget

afskrækkende, under Hensyn dels til det

Gode, som vindes for Teatret, og som vil

virke fremmende paa dets hele Virksomhed,

dels til, at Statskassen befries for den

direkte Pensionering, som i Form af Under

støttelser, bevilgede paa Finansloven, i

mange Tilfælde næppe vilde blive nægtet,

hvis man blev ved det bestaaende System.

Den Tanke, at Statskassens Hjælp til Teater

personalets Alderdomssikring hellere maa

ydes som Hjælp til Selvhjælp end som di

rekte Understøttelse, turde vel i det hele

gøre Regning paa alle vedkommendes Sym

pati.

Om Mindretallets Stilling til Spørgs-

maalet om Tilvejebringelsen af de fornødne

Midler for Alderdomsforsørgelsesfonden vil

der nedenfor blive givet nærmere Oplysnin

ger, særlig ved dets Bemærkninger til Ud

kastets § 21.

II. An sæ ttelsesm aaden .

Udkastene skelne for det i Afsnittene

II—IV omtalte Personales Vedkommende

mellem tre forskellige Ansættelsesmaader,

nemlig kongelig Ansættelse, ministeriel An

sættelse og Ansættelse ved Teaterstyrelsen,

At der bevares en Sondring mel

lem ministeriel Ansættelse og Ansættelse

ved Teaterstyrelsen, behøver ingen Forkla

ring. Sondringen er den bestaaende og i

sig selv naturlige. Heller ikke er der kom

met Ønsker til Orde om Forandringer, i alt

Fald ikke om væsentlige Forandringer i

Henseende til Grænselinierne.

Derimod skal der her gøres nogle Be

mærkninger til Forklaring af Udkastenes

Forslag om kongelig Ansættelse for en vis

Klasse af Personalet. Man er herved

gaaet ud fra det ønskelige i, at det for

Teatrets Virksomhed betydningsfuldeste Per

sonale ogsaa i det ydre faar et fremtrædende,

til dets Betydning svarende Mærke, og til

lige derved opnaar den større Garanti for

Forholdets Vedvaren, som ligger i en konge

lig Udnævnelse. For de sceniske Kunstne

res Vedkommende bevares derved endvidere

en Tradition, som det er i Teatrets velfor-

staaede Interesse at opretholde, i det den

ikke lidet vil bidrage til at knytte de sce

niske bærende Kræfter fast til den Scene,

der som en virkelig Nationalscene bør stille

sig det højeste Maal for dansk dramatisk

Kunst. Hvor vanskeligt det falder at bryde

denne Tradition, turde ogsaa fremgaa deraf,

at Lovgivningsmagten, selv efter Indret

ningen med Alderdomsforsørgelsesfonden

og imod de Forudsætninger, hvorfra man

ved dennes Dannelse gik ud, dog har for

øget Kredsen af de Kunstnere, der have

erholdt kongelig Udnævnelse. Udkastet til

sigter altsaa at opretholde denne I radi-

tion, men saaledes, at de Virkninger,

der knytte sig til den kongelige Ansæt

telse, blive væsentlig andre end nu, hvor

ved formentlig de Indvendinger, der hidtil

med nogen Grund kunde gøres mod en

saadan Ansættelse, afkræftes. Idet navnlig

den kongelige Ansættelse ikke for Fremtiden,

saaledes som tidligere, medfører andre Pen-

sioneringsvilkaar, end der vilde fremkomme

ved ministeriel Ansættelse, og særlig ikke

vil paaføre Statskassen direkte Ofre til Pen