75
Mængde Stykker, som netop særlig maatte
ønskes opførte ved dem, og som vilde have
stor Tiltrækning for deres Publikum, men
som den knappe Tid nu forbyder at vælge
hertil.
Det forøgede Tilskud til Alderdomsfor
sørgelsesfonden vil efter Flertallets Forslag,
naar dette er kommen til fuld Udførelse,
andrage ca. 10,500 Kr., foruden det fra
Eftermiddagsforestillingerne hidrørende Be
løb. Herved vil altsaa det Underskud for
Teatret, som paaregnes, forøges.
Men
Flertallet nærer det Haab, at Regering og
Lovgivningsmagt ikke heri ville se noget
afskrækkende, under Hensyn dels til det
Gode, som vindes for Teatret, og som vil
virke fremmende paa dets hele Virksomhed,
dels til, at Statskassen befries for den
direkte Pensionering, som i Form af Under
støttelser, bevilgede paa Finansloven, i
mange Tilfælde næppe vilde blive nægtet,
hvis man blev ved det bestaaende System.
Den Tanke, at Statskassens Hjælp til Teater
personalets Alderdomssikring hellere maa
ydes som Hjælp til Selvhjælp end som di
rekte Understøttelse, turde vel i det hele
gøre Regning paa alle vedkommendes Sym
pati.
Om Mindretallets Stilling til Spørgs-
maalet om Tilvejebringelsen af de fornødne
Midler for Alderdomsforsørgelsesfonden vil
der nedenfor blive givet nærmere Oplysnin
ger, særlig ved dets Bemærkninger til Ud
kastets § 21.
II. An sæ ttelsesm aaden .
Udkastene skelne for det i Afsnittene
II—IV omtalte Personales Vedkommende
mellem tre forskellige Ansættelsesmaader,
nemlig kongelig Ansættelse, ministeriel An
sættelse og Ansættelse ved Teaterstyrelsen,
At der bevares en Sondring mel
lem ministeriel Ansættelse og Ansættelse
ved Teaterstyrelsen, behøver ingen Forkla
ring. Sondringen er den bestaaende og i
sig selv naturlige. Heller ikke er der kom
met Ønsker til Orde om Forandringer, i alt
Fald ikke om væsentlige Forandringer i
Henseende til Grænselinierne.
Derimod skal der her gøres nogle Be
mærkninger til Forklaring af Udkastenes
Forslag om kongelig Ansættelse for en vis
Klasse af Personalet. Man er herved
gaaet ud fra det ønskelige i, at det for
Teatrets Virksomhed betydningsfuldeste Per
sonale ogsaa i det ydre faar et fremtrædende,
til dets Betydning svarende Mærke, og til
lige derved opnaar den større Garanti for
Forholdets Vedvaren, som ligger i en konge
lig Udnævnelse. For de sceniske Kunstne
res Vedkommende bevares derved endvidere
en Tradition, som det er i Teatrets velfor-
staaede Interesse at opretholde, i det den
ikke lidet vil bidrage til at knytte de sce
niske bærende Kræfter fast til den Scene,
der som en virkelig Nationalscene bør stille
sig det højeste Maal for dansk dramatisk
Kunst. Hvor vanskeligt det falder at bryde
denne Tradition, turde ogsaa fremgaa deraf,
at Lovgivningsmagten, selv efter Indret
ningen med Alderdomsforsørgelsesfonden
og imod de Forudsætninger, hvorfra man
ved dennes Dannelse gik ud, dog har for
øget Kredsen af de Kunstnere, der have
erholdt kongelig Udnævnelse. Udkastet til
sigter altsaa at opretholde denne I radi-
tion, men saaledes, at de Virkninger,
der knytte sig til den kongelige Ansæt
telse, blive væsentlig andre end nu, hvor
ved formentlig de Indvendinger, der hidtil
med nogen Grund kunde gøres mod en
saadan Ansættelse, afkræftes. Idet navnlig
den kongelige Ansættelse ikke for Fremtiden,
saaledes som tidligere, medfører andre Pen-
sioneringsvilkaar, end der vilde fremkomme
ved ministeriel Ansættelse, og særlig ikke
vil paaføre Statskassen direkte Ofre til Pen