116 / 404
76
sioneringen af de paagældende Personer,
der alle og fuldt ud skulle have deres
Pension af Teatrets Pensionsfond under
samme Vilkaar, som de andre til 1ste Pen
sionsklasse hørende, vil det staa klart, at
Hensigten væsentlig er den ovenfor angivne,
at fremhæve de paagældende Personers Be
tydning og at gøre deres Forhold til Natio
nalscenen saa fast, som det overhovedet er
muligt. Den eneste økonomiske Virkning,
der særlig vil knytte sig til den kongelige An
sættelse, angaar Enkepensionen og Under
støttelsen til uforsørgede Børn. Ved disse
Pensioner og Pensionstillæg, der efter Ud
kastet skulle udredes af Statskassen, har
man ikke ment at kunne gaa udover, hvad
der har Hjemmel i de bestaaende Regler.
Udkastet har derfor maattet foreslaa, at en
Ret til saadan Enkepension m. m. maatte
være forbeholdt de kongelig ansatte. For
Enker efter eller Børn af andre har man
ikke kunnet optage nogen Bestemmelse.
Man nærer dog det Haab, at Lovgivnings
magten ikke vil findes uvillig til paa Finans
loven at bevilge ogsaa disse en Understøt
telse af den noget lavere Størrelse, som
hidtil har været det sædvanlige ved Bestil-
lingsmænds Enker.
Om Mindretallets Stilling til disse
Spørgsmaal vil nedenfor blive fremsat nogle
Bemærkninger.
Ved Fastsættelsen af Antallet af sceniske
Kunstnere, der skulde kunne faa kongelig
Ansættelse, har Kommissionens Flertal,
bestemt sig for et Tal af 21 (17 af
Skuespil- og Operapersonalet, 4 af Balletten).
Man har herved holdt sig nær til
Antallet af dem, der kunne ventes at være
i 1ste Feuklasse A og B. Men man har
dog, baade af formelle og reelle Grunde,
ikke optaget noget om dette Parallelforhold
i Udkastets Tekst. Naar Udkastet tænkes
som Lov, bør det nemlig ikke binde sine
Bestemmelser ved en Henvisning til den
administrative Ordning af en underordnet
Lønningsbestanddel, der maaske en Gang
helt forsvinder.
Mindretallet giver kun 18 Kunstnere
(14 af Skuespil- og Operapersonalet, 4 af
Balletten) Adgang til kongelig Ansættelse.
Tallet 15 af Kapelmedlemmer, der skulle
kunne faa kongelig Ansættelse, svarer til
Antallet af Medlemmer i Kapellets tre
øverste Lønningsklasser. Tallet af Embeds-
mænd og Funktionærer, der skulle kunne
faa kongelig Ansættelse, er efter Flertal-
lets Forslag blevet 7 (1 i Bureauet og
de 6 i § 3 nævnte Embedsmænd), efter
Mindretallets Forslag 4 indtil videre (1 i
Bureauet og 3 efter § 3), senere kun de 3
i § 3 nævnte.
III. Lønningsforhold .
Den Tanke, at regulere Personalets
Lønningsforhold nøjagtigt for hver enkelt
og særlig i Overensstemmelse med det ellers
nu i saa stort Omfang gennemførte Princip
med fortsatte Stigninger efter vedkommendes
Tjenestealder, en Tanke, som paa tidligere
Stadier af Kommissionens Forhandlinger
har været fremsat og prøvet, kan der kun
i ringe Grad være Tale om at bringe til
Udførelse ved Teatret. To Omstændigheder
stille sig hindrende i Vejen herfor. Den
ene Hindring skriver sig fra Størrelsen af
det Tilskud fra Staten, som Kommissionen
har beregnet. Det er klart, at med det
nævnte Lønningssystem vilde ingen Sikker
hed kunne vindes for Iagttagelsen af denne
Grænse. Jo større og mere omfattende Per
sonalet var, des lettere kunde det tænkes, at
der til en given Tid stod saa mange paa
de højere Lønningssatser, at Grænsen vilde
overskrides, medens det henstod i det uvisse,
om og naar Forholdet vilde forandre sig
saaledes, at Vægtskaalen sank til den anden
Side, under den beregnede Grænse. Men