BtænkningMinisterietForKirkeOgUndevisningsvæsenet

157 / 404

117
dretallets Forslag, at sidstnævnte ikke tør
gaa ud fra, at der foruden det forøgede
Tilskud i Forhold til Personalets Lønninger
skulde kunne opnaas et særligt Tilskud fra
Eftermiddagsforestillingerne, altsaa et yder­
ligere direkte Tilskud af Teatret, d. v. s. Stats­
kassen. I Stedet herfor foreslaar Mindretallet
at bibeholde Personalets Forpligtelse til selv
at yde et Tilskud til sin Pensionering, hvilket
Tilskud Mindretallet dog foreslaar nedsat til
2 pCt. af den pensionsgivende Lønning.
Bibeholdelsen af et saadant Tilskud anser
Mindretallet derhos, som foran bemærket,
som nødvendig, for at det hele Pensions­
forslag skal kunne ventes antaget. Uden
saadant Tilskud skønner Mindretallet ikke,
at der kan tales om Hjælp til Selvhjælp,
hvilket Princip ogsaa Flertallet paakalder.
Mindretallets Forslags Skyggeside er, at
det formentlig nødvendiggør en Nedsættelse
af den i Litr. n paalagte Enkeforsørgelses­
pligt, hvilket ogsaa foreslaas.
Pensionens Størrelse vil efter Mindre­
tallets Forslag blive ganske den samme, som
efter Flertallets, idet man navnlig, i Over­
ensstemmelse med de Kalkuler, som ligge
til Grund for Flertallets Forslag, ogsaa tør
gaa ud fra at kunne yde Pension af Feuen
i samme Omfang, som Flertallet.
Det er foran bemærket, at Mindretallets
Medlem (Bem tsen) ikke kan deltage i For­
slaget om Enkepension m. 111 . af Statskassen
for de kongelig ansatte.
Da Mindretallet bibeholder det egne
Bidrag til Pensionen med 2 pCt. af Gagen,
mener det, at der til pligtig Enkeforsørgelse
kun kan fordres Resten af det nu svarede
Bidrag af 5 pCt., altsaa 3 pCt., hvilket for­
mentlig vil kunne give en Overlevelsesrente
af 3/20 af den pensionsgivende Lønning,
hvad Mindretallet derfor anfører i § 21
Litr. n.
Kommissionens F lerta l skal hertil be­
mærke, at det, naar Pensionsret af Feu’en
skal bibeholdes, og der som Følge heraf
maa tilvejebringes et hertil svarende Til­
skud til Pensionsfonden, formentlig ligger
nærmest at følge den af Flertallet angivne
Vej, ved Tilskud af den ved Eftermiddags­
forestillingerne indvundne ekstraordinære
Indtægt at skaffe Fonden det fornødne
Vederlag. Herved kommer det almindelig
anerkendte Princip Hjælp til Selvhjælp paa
en tiltalende Maade til Anvendelse paa dette
Forhold, — for saa vidt nemlig den Indtægt,
Teatret har af disse Forestillinger, skyl­
des Personalets forøgede Virksomhed —,
medens Mindretallets Forslag om Inde­
holdelse af 2 pCt. af de pensionsgivende
Lønninger kun kan anses for en saa-
vel for Personalet uheldig som mod hele
Forslagets Tanke stridende Omvej til Ned­
sættelse af Lønningerne. Naar hertil kom­
mer, at Mindretallets Forslag vil medføre
en meget betænkelig Formindskelse af den
pligtige Enkeforsørgelse, vil det kunne for-
staas, at Kommissionens Flertal afgjort maa
udtale sig imod dette Forslag.
Forsaavidt der ogsaa ved Litr. 1 i § 21
er en Forskel mellem Flertallets og Mindre­
tallets Formulering, er denne væsentlig
formel, idet ogsaa' Flertallet erkender, at
Fondens Insolvens maa føre til Nedsættelse
af de eventuelle Pensioner, hvis ingen andre
Udveje finde Lovgivningsmagtens Bifald.
Det er kun den sidst nævnte Mulighed,
Flertallet ved sin Formulering har villet
holde aaben.
Af de i Flertallets Forslag indeholdte
Overgangsbestemmelser (§ 22) passe kun
enkelte i Mindretallets Forslag. Baade
Hensynet til det Bidrag, somde pensionsberet­
tigede efter Mindretallets Forslag skulle yde
til Pensionsfonden, og den dermed sammen­
hængende Nedsættelse i den pligtige Enke­
forsørgelse maa medføre Forandring i Over­
gangsreglerne paa væsentlige Punkter, om
end Grundsætningerne ere de samme.