BtænkningMinisterietForKirkeOgUndevisningsvæsenet

177

Lovgivningsmagten vil gaa ind paa. I først

nævnte Henseende har Mindretallet ved de

enkelte Udgiftsposter stræbt at gøre det

sandsynligt — særlig under Henvisning til

tidligere Tiders Erfaringer —, at de kunne

holdes indenfor de af Mindretallet dragne

Grænser, hvad altsaa vil medføre et ringere

Statstilskud. Naar Flertallet henviser til

Overensstemmelsen mellem Tilskudet efter

Kommissionens Budgetforslag for 1895—96

og efter Flertallets Normalbudget, som

pegende hen paa Nødvendigheden af et

Tilskud af denne Størrelse (132,000 å 128,000

Kr.), da tror dog Mindretallet, at en saadan

Sammenstilling af de Grunde, Flertallet selv

omtaler, ikke er berettiget. Meget mere

forekommer det Mindretallet, at naar Nor

malbudgettet, som gaar ud fra en Indtægt

50,000 Kr. større end den, som Budgetfor

slaget for 1895—96 regner med, uden at

denne Indtægtsforøgelse i og for sig med

fører væsentlig forøgede Udgifter, desuagtet

kræver det samme Statstilskud som det

ældre af hele Kommissionen godkendte

Forslag, da fremgaar det heraf, at Normal

budgettets Tilskud er forholdsvis betydelig

større og efter Sandsynlighed større, end

strengt nødvendigt.

Med Hensyn til det andet Moment —

hvilket Tilskud der kan ventes bevilget af

Lovgivningsmagten — gør sig selvfølgelig

Skønnet i høj Grad gældende. Men Mindre

tallet maa her fremhæve, at man i saa

Henseende ikke kan se bort fra de finan

sielle Resultater, som fremtræde i de Bud

getter, der vedrøre den ikke-ombyggede

Tilskuerplads. Denne repræsenterer jo den

bestaaende Tilstand, med Hensyn til hvilken

Kommissionen ogsaa maa tilstræbe at frem

sætte antagelige Forslag, saa meget mere,

som det ikke afhænger af Kommissionen,

om den af os anbefalede — og sikkert og

saa anbefalelsesværdige — Ombygning finder

Sted, og som dennes Indflydelse paa Spille

indtægter, som tidligere fremhævet, nødven

digvis maa indeholde et usikkert Moment.

Det viser sig da, at Flertallets Normalbud

get for det ikke-ombyggede Teater kræver

et Statstilskud af ialt 166,568 Kr. (Mindre-

tallets 115,448 Kr.) og Flertallets tilsvarende

Overgangsbudget endog et Tilskud af 179,310

Kr. (Mindretallets 130,350 Kr.) Naar hen

ses til, at det virkelige Statstilskud i de

sidste Regnskabsaar kun har været i

1895—96: 155,070 Kr. og 1896—97: 146,637

Kr., kan Mindretallet ikke tænke sig, at en

Ordning skulde kunne ventes godkendt, der

for de samme Forhold krævede et saa meget

større Tilskud, som nævnt. Heller ikke

synes det Mindretallet at kunne betragtes

som noget tilfredsstillende Resultat i finan

siel Henseende af Kommissionens Virksom

hed, der dog netop særlig har været tænkt

som virkende paa dette Omraade. Mindre

tallet finder endda, at det Statstilskud, som

dets eget Overgangsbudget for det ikke-om

byggede Teater kræver, er noget højere end

heldigt; men man mener i saa Henseende

at kunne berolige sig ved, at de midlertidige

Udgifter i en ikke altfor fjern Tid ville

være saaledes reducerede, at Tilskudet syn

ker til en passende Størrelse.

Naar Mindretallet saaledes anser det

for nødvendigt og muligt at begrænse ad

skillige Udgiftsposter ikke ubetydeligt under

Flertallets Forslag, er man dog ikke blind

for, at det undertiden kan være heldigt for

Teaterstyrelsen paa visse Omraader ikke

just at være indskrænket til det strengt

nødvendige, og forsaavidt en saadan friere

Stilling kan gives Styrelsen uden Risiko for

forøget Tilskud fra Statskassen, finder vi

ogsaa, at der bør tilstaas den en saadan

større Frihed. Denne Risiko kan kun ude

lukkes ved, at en større Udgift gøres af

hængig af det foregaaende Regnskabsaars

finansielle Resultat. En forøget Udgift bør

ikke tilstedes paa alle Konti, men fortrins-