176
forslaget 1895—96, under den Forudsætning,
at Teaterbygningen indrettes saaledes, at
der kan gøres Regning paa en Forestillings
indtægt af 650,000 Kr., hvorimod Statstil-
skudet maa blive større i samme Forhold,
som den Forestillingsindtægt, livorpaa der
tør regnes, bliver mindre, jfr. ndfr. under
Ltr. B. Da Kommissionen har vist Vejen,
ad hvilken den nævnte forøgede Forestillings
indtægt med stor Sandsynlighed kan naas,
nemlig ved en Ombygning i Overens
stemmelse med Etatsraad Dahlerups Plan,
bliver altsaa det sidste afgørende Spørgs-
maal her dette, om man vil betragte et
Driftstilskud af 80,000 Kr. (Udgifterne til
Bygningen holdte for sig) for at være for
højt. Kommissionens Flertal nærer det
Haab, at en billig Betragtning af
samtlige Forhold vil føre til at be
svare
dette
Spørgsmaal
benægtende.
Naar henses til, at Teatrets Normalbudget
trods Udgiftsnedsættelser og Besparelser,
omfatter et anslaaet Beløb af henimod
775,000 Kr., at Teatret i passende For
deling opfører samtlige Kunstarter: Skue
spil, Opera og Ballet, og at det uden yder
ligere Hjælp eller Tilskud paatager sig For-
Pligtelse til at pensionere sit talrige Per
sonale paa forholdsvis ret gunstige Vil-
kaar — tør det antages, at der intetsteds
findes en statsunderstøttet Kunstanstalt af
tilsvarende Rang og Betydning, der med et
forholdsvis saa moderat Tilskud er i Stand
til at løse sine mange forskellige baade
kunstneriske og økonomiske Opgaver. Kom
missionens Flertal har denFortrøstning, at Rig
tigheden af disse Betragtninger maa blive god
kendt af Lovgivningsmagten, og at denne maa
findes villig til at række Haand til at støtte
Teatret i dets Bestræbelser for at opnaa
en nogenlunde fast og betrygget Stilling.
Til Opnaaelsen af dette Maal antager Kom
missionens Flertal, at det i Normalbud
gettet anslaaede Statstilskud maa betegnes
som ret moderat saavel i Forhold til,
hvad. Staten paa andre Omraader anvender
til Fremme af kunstneriske og literære For-
maal, som i Forhold til den Betydning,
vor Nationalscene med sine store Fortids
minder og omhyggeligt bevarede Tradition
altid har hævdet og fremdeles hævder i den
offentlige Bevidsthed,
•Den nærmere Redegørelse for Stats-
tilskudet i det ikke-ombyggede Teater,
hvilket Punkt Mindretallet dvæler ved i de
nedenfor fremsatte Bemærkninger, bliver for
Flertallets Vedkommende given i det føl
gende ved Omtalen af Budgetterne Ltr. B.
Mindretallet kan i al Almindelighed
anerkende de Synspunkter, som ligge til
Grund for Flertallets foraustaaende afslut
tende Udtalelser; og ligesom Mindretallet
vurderer Teatrets Betydning som Kunst
anstalt og Kulturmagt lige saa højt som
Flertallet, nærer man ogsaa den Forventning,
at Lovgivningsmagten stedse vil findes vil
lig til at yde det fornødne Tilskud for, at
Teatret kan være i Stand til at opretholde
en sin Fortid værdig Stilling. Hvad der
først og fremmest udkræves hertil, er selv
følgelig de bedst mulige personlige Kræfters
Tilstedeværelse, ikke blot i Teatrets Kunstner
personale og i den kunstneriske Produktion,
som Teatret fører frem, men ogsaa i Sty
relsen og hele Teatrets Ledelse, men der
næst ogsaa den økonomiske Uafhængighed,
som alt i første Afsnit af Kommissionens
Betænkning er fremhævet, og som kun kan
naas gennem et Statstilskud af passende
Størrelse.
Men Mindretallet maa her være af den
Formening, at det af Flertallet foreslaaede
Tilskud baade er større, end strengt nød
vendigt, og større, end det kan ventes, at