171
saaledes, at Instruktionen bør foregaa i
Teatrets Lokaler, og at der ikke bør ansæt
tes faste Instruktører, men at vedkommende
Elev eller unge Skuespiller lienvises til den
Kunstner eller Kunstnerinde, som i hvert
enkelt Tilfælde maatte anses for bedst skikket
til at give den ønskede Instruktion. Herved
ville ikke alene do kunstneriske Krav bedst
kunne tilfredsstilles, men Arbejdet vil ogsaa
kunne blive bedre fordelt end i tidligere
Tid. Det er til Honorering af saadan In
struktion — efter Omfanget (timevis) af hver
enkelt Instruktion —, at Beløbet paa denne
Konto er bestemt.
8.
Danseskolen
(800 Kr.).
Kontoen omfatter Udgifter til Skotøi til
Eleverne, Strænge m. m. til Repetitørernes
Violiner, mindre Udgifter vedrørende Skole
undervisningen m. m. Da forskellige Løn
ninger og Ducører til de flinkeste Elever,
der tidligere ere afholdte af denne Konto,
senere ere henviste til andre Konti, har den
i de senere Aar ikke naaet 500 Kr. Men
da Styrelsen af Hensyn til Ballettens og
Dansens voksende Betydning for Repertoiret
har ønsket at bevare Summen uforandret,
har man ment at kunne imødekomme dette
Ønske.
9.
Gratifikationer efter Øjeblikkets Tarv.
Denne Konto bør efter Kommissionens
F lerta ls Anskuelse ligesom Konto 6 (Godt
gørelse for ikke-feuberettiget Tjeneste) knyttes
til Udbyttet af Forestillingsindtægten og er
derfor foreslaaet til U/2 pDt. af denne, dog
ikke ud over et Beløb af 9,000 Kr. Den
har tidligere i en længere Aarrække været
budgetteret med 10,000 Kr., indtil den fra
Finansaaret 1892—93 blev nedsat til 6,000
Kr. aarlig.
Af denne Konto udredes Hjælp og
Understøttelse til det egentlige Teaterper
sonale (dog ikke Kapelpersonalet) dels som
Opmuntring og Paaskønnelse af vel udført
Tjeneste eller hurtig Overtagelse af Roller,
dels — og da fornemmelig for det talrige
underordnede Personales Vedkommende —
som Understøttelser i de hyppigt forekom
mende Tilfælde i Familielivet, hvor de
knappe Indtægter ikke strække til, og hvor
en Hjælp i rette Øjeblik i Virkeligheden er
til størst Nytte for Teatret selv ved at befri
den paagældende for Bekymringer, der
kunne indvirke forstyrrende paa Tjenesten.
Da det til Overmaal har vist sig, at 6,000
Kr. ere aldeles utilstrækkelige til at fyldest
gøre de her angivne Formaal, har Teatret
i de senere Aar med Ministeriets Samtykke
maattet gribe til forskellige Udveje, for at
tilfredsstille de mest paatrængende Krav,
og for i Fremtiden at undgaa dette er Kon
toen, som anført, af Flertallet budgetteret
med indtil 9,000 Kr.
Mindretallet (Berntsen, Scharling og
Strøm) opfører denne Konto med det
samme Beløb, med hvilken den i de senere
Aar har været opført paa Finansloven,
nemlig 6000 Kr.
10.
L iteræ re og artistiske A rbejder.
Naar Kommissionen har troet at
burde foreslaa denne Udgiftspost, der i
en længere Aarrække gennemsnitlig har an
draget Kr. 22,100 Kr. aarlig og i Sæsonen
1896—97 Kr. 19,658.54, opført med et kalku
leret Beløb af 22,000 Kr., trods de efter Indstil
ling af den samlede Kommission foretagne
Reduktioner i Honoreringsbestemmelserne i
Forfatter-Regulativet af 13. Marts 1890, —
se herom Afsnit V, 7 —, er dette begrundet
i, at der her har gjort sig den samme
Betragtning gældende, som lindes udtalt
i Bemærkningerne om Feu’en, nemlig, at
den forventede højere Forestillingsindtægt
af den ombyggede Tilskuerplads vil delvis
udjævne det Tab, der ellers efter det nye
Regulativs Bestemmelser maatte ramme alle