208 / 404
Hensyn at ønske at optræde saa hyppigt
som muligt, og derved kan den svække
deres Selvsyn paa Omfanget af deres kunstne
riske Evner og Anlæg. Desuden er den
store Op- og Nedgang, der kan være i den
enkelte Kunstners Feuindtægt, eftersom han
medvirker mere eller mindre i det løbende
Repertoire — og dette kan ofte skyldes
ganske tilfældige Omstændigheder — ikke
heldig. Hertil kommer, at det i Aarenes
Løb noksom har vist sig, at et Beløb af
10 pCt. til Feu og Alderdomsforsørgelse i
Forening overstiger Teatrets pekuniære Evne
og væsentlig bidrager til at forøge Misfor
holdet imellem Teatrets Indtægter og Ud
gifter.
Man har derfor i Kommissionen været
enig om, at Feuen bør nedsættes til 5 pCt.
af Forestillingsindtægten og man fremsatte
allerede Forslag herom ved Kommissionens
Indstilling om Budgettet for 1895—96, til
hvis nærmere Motivering der her kan hen
vises, se Afsnit V, idet man her kun til
føjer følgende.
Det er i Betragtning af Feuens
oprindelige Bestemmelse, som kun et
Supplement til Lønningerne, og dens
voksende Betydning for Personalet, alt
som Forestillingsindtægterne forøgedes, at
Kommissionen stiller Forslaget om Feu’ens
Nedsættelse, iøvrigt ikke blot under den
Forudsætning, at Teatret ombygges, men
uafhængigt heraf, saaledes som det frem-
gaar af de under Ltr. B opstillede Budgetter.
Med Hensyn til de Tilfældigheder, for hvilke
den ifølge sin Natur maa prisgive Perso
nalet, som aldrig med nogenlunde Sikkerhed
kan beregne en Indtægt, der nøjagtig maa
følge Svingningerne i Repertoiret og saa
ledes til Tider kan tilflyde selv dygtigere
og ansete Kunstnere yderst sparsomt, om
den ikke helt standser, skal man endnu
bemærke, at denne store Ulempe ved det
heleSystem ikke erUndtagelsen, menRegelen.
Dette er let nok at paapege igennem talrige
Eksempler i hver enkelt Sæson, og den
Utilfredshed og Misfornøjelse, som den nød
vendigt maa drage efter sig, rammer vistnok
ingen føleligere end selve Teatrets Styrelse.
At formindske disse Ulemper uden paa den
anden Side at opgive Systemet, der med den
rette Begrænsniug har gode Sider, er et af
Formaalene for Forslaget om Feu’ens Ned
sættelse. Forslaget blev for saa vidt god
kendt ved Fiuansloven 1895—96, som denne
kun beregner Feu for de fra 1. Juli 1895
ansatte Kunstnere i Forhold til 5 pCt. af
Forestillingsindtægten. Dadet her foreliggende
Budgetforslag er Normalbudget, o: opgjort
efter Forholdene, som de ville være, naar
Overgangstiden er udløben, er 5 pCt. Be
regningen gennemført for samtlige Kunst
nere. Hvorledes man foreslaar Forholdene
ordnet i Overgangstiden, bliver der nedenfor
ved Omtalen af Overgangsbudgettet gjort
Rede for.
Det er iøvrigt en Selvfølge, at de for
skellige Forslag med Hensyn til Beregningen
af Forestillingsindtægten have ført til, at
Feu-Posten er opført med et forskelligt
Beløb af Flertallet og Mindretallene.
Endnu skal man kun bemærke, at man
har fundet det naturligt, at opføre Feuen
umiddelbart efter Lønningsposten, altsaa
som Udgiftspost 2, medens den paa Finans
lovens Teaterbudgetter har en anden Plads
(Udgiftspost 6).
3.
D riftslønn in ger
(anslaas) 68,000 Kr.
Disse Lønninger ere i Teaterkommis
sionens Budgetforslag for 1895—96 anslaaede
til 62,000 Kr. (18,500 faste og 43,500 for
anderlige) under Henvisning til, at de i de
2 nærmest foregaaende Aar kun havde
andraget et Par Tusinde Kr. mere, og at
det forventedes, at der kunde iværksættes
Besparelser ved Indskrænkning i Benyttelsen
af Ekstra-Maskinfolk og Ekstra-Lampister.