169
tydning for Teatret, at dette, naar en pas
sende Alderdomsforsørgelse kun ad denne Vej
kan opnaas, ikke bør sky noget Offer for
ved egne Anstrængelser at naa dette Maal.
Det kan jo ganske vist vække grundet Be
tænkelighed, at anvende næsten
1
f
3
af den kal
kulerede Brutto-Indtægt af de efter Kommis
sionens Initiativ indførte Eftermiddags
forestillinger til nedsatte Priser i det nævnte
Øjemed; men naar disse Forestillinger kunne
fyldestgøre den dobbelte Opgave at afgive
en sund og vækkende Adspredelse for Be
folkningens bredere Lag samtidig med at yde
en væsentlig Støtte for en for den hele
Kunstanstalts Trivsel og Velfærd saa over
mande vigtig Sag, — maa det antages at
være i alles — ogsaa i Statens — velfor-
staaede Interesse, at det er lykkedes at
skabe en ny Indtægtskilde, der uden paa
nogen Maade at berøre de Indtægter, der
hidtil have staaet til Teatrets Raadighed,
er i Stand til at kunne fyldestgøre Formaal..
som baade kunstnerisk og økonomisk set
maa kunne gøre Regning paa udelt Aner
kendelse og Sympati.
Det skal endnu bemærkes, at de oft-
nævnte Eftermiddagsforestillinger stille meget
betydelige Krav til Personalets Tid og Kræfter,
uden at det Vederlag, der i Form af Feu
eller anden Godtgørelse kan ydes derfor,
staar i Forhold til det forøgede Arbejde.
Det vilde saaledes være forklarligt,
0111
Interessen for disse Forestillinger for Teatrets
Vedkommende efterhaanden kunde kølnes
noget, saafremt de almindelige Aftenfore
stillinger alene maatte være i Stand til at
yde et godt økonomisk Resultat. Men netop
da vil Bevidstheden om at virke til Gavn
for sin egen Fremtid opretholde de paa
gældendes Interesse og anspore Teatret til
fremdeles som nu at gøre Eftermiddags
forestillingerne til en søgt og kærkommen
Underholdning for det Publikum, for hvilket
de nærmest ere bestemte. At det for at
sikre Betydningen af Eftermiddagsforestil
lingerne dog maa anses for en væsentlig
Betingelse, at der ved en Forandring i
Helligdagsloven bliver Adgang til at be
gynde dem tidligere end nu, jfr. ovenfor i
Afsnit I, finder man Anledning til paa ny
at minde om.
Kommissionens Mindretal har alt
under Afsnit III udtalt, at det i høj Grad
anerkender Værdien og Betydningen af
Pensionsfonden som et nødvendigt Supple
ment til de Vilkaar, som der iøvrigt kan
tilbydes de ved det kongelige Teater og
Kapel ansatte Kunstnere og andre Embeds-
mænd og Funktionærer, hvorfor man ogsaa
tilraader et saa betydeligt Tilskud af Tea
trets Indtægt som ca. 40,000 Kr. Men at
gaa endnu videre, som af Flertallet fore-
slaaet, anser man ikke •for gennemførligt.
Mindretallet kan ikke tiltræde Flertallets
Bemærkninger om Forholdet til Eftermid
dagsforestillingerne, som jo alt nu ere ind
førte og gennem Feuen yde Kunstnerne en
ligesaa stor Indtægt, som mange andre
Forestillinger, og som sikkert gennem deres
Formaal altid ville bevare den fornødne
Interesse hos alle Vedkommende. Fra Tea
trets Standpunkt trænges der meget til den
forøgede Indtægt, som de kunne yde, og
gennem Tilskudet af 8 pCt. af Forestillings
indtægten yde de jo ogsaa deres Bidrag til
Pensionsfonden. Derimod maa Mindretallet,
for i Virkeligheden at opretholde Begrebet
»Hjælp til Selvhjælp« og for overhovedet
at gøre Planen antagelig, fastholde et eget
Tilskud fra de pensionsberettigede, som dog
har kunnet sættes til den beskedne Størrelse
af 2 pCt. af Lønningerne.
6.
G odtgørelse f o r ikJce-feuberettiget T jeneste
og f o r T jeneste a f E lever og A spiranter
.
Denne Konto bør efter Kommissionens
F lerta ls Anskuelse — overensstemmende
med, hvad der tidligere i en lang Aarrække
22