BtænkningMinisterietForKirkeOgUndevisningsvæsenet

186

for 189 5—96 og senere Finanslove be

regnes i Forhold til 5 pCt. af Brutto-

forestillingsindtægten, og denne Beregning

paa Kommissionens Normalbudget er gjort til

almindelig Regel, fordi der ved dette Bud

get ikke var at tage Hensyn til de nu

værende Kunstnere, for hvem en højere

Feuberegning gælder, maatte ved Overgangs-

budgettet dette Hensyn nødvendig tages i

Betragtning og foranledige Opførelse af sær

lige Beløb, som maatte komme de før

1. Ju li 1895 ansatte Kunstnere til gode, saa

længe de forblive ved Teatret. Hvorledes

imidlertid disse særlige Beløb skulde be

regnes, om uforandret efter de hidtil be-

staaende Forholdstal (henholdsvis 10 og

7Y 2 pCt. af Bruttoforestillingsindtægten) eller

om dette Forholdstal skulde undergaa no

gen Forandring, eller endelig, om man helt

skulde forlade hin Forskel mod en fast Godt

gørelse, er et Spørgsmaal, som længe og

meget indgaaende har været drøftet i Kom

missionen. Allerede ved Forslaget til F i

nansloven for 18 8 5—96 udtalte Komm is

sionen sig udførligt herom og stillede Fo r

slag om en sukcessiv Nedsættelse i 5 paa

hinanden følgende Aar af Feuen fra 7 1/*

til 5 pCt. af Forestillingsindtægten for

samtlige Kunstnere samt om en fast Godt

gørelse til de kongelig ansatte Kunstnere i

Stedet

for den dem yderligere tilkommende

Fen,

beregnet efter 2 1/! pCt. af Fores til-

lingsiiidtægten, dog

kun under d en u d

try k k e lig e B e tin ge lse ,

a t d e ts V e d

tage lse g jo rd e s a fhæng ig

a f V e d t a

ge lse af det sam tid ig

f r em s a t t e F o r

slag' om en Ombygn ing

a f P r o s c e n ie t

og T ilsk u e rp lad sen ,

nærmere

Afsnit V , 5.

Ved Finansloven

for 189 5—96 blev

det imidlertid vedtaget, at Feuen

straks

skulde nedsættes til

pCt.

for alle fra

. Ju li 1895

ansatte Kunstnere,

medens

Bestemmelserne for

det inden

1. Ju li 1895

ansatte Personales Vedkommende forbleve

uforandrede som hidtil.

Ved de senere i Kommissionen stedfundne

Overvejelser, har, som ovenfor bemærket, det

Spørgsmaal været drøftet, om man skulde blive

staaende ved den Ordning, der er skabt ved

Finansloven 1895-—96, ikke blot saaledes, at

Bestemmelsen om, at alle efter 1. Ju li 1895

ansatte Kunstnere kun oppebære Feu i

Forhold til 5 pCt. af Forestillingsindtægten,

bibeholdes uforandret, hvad der maatte be

tragtes som en Selvfølge, men saaledes, at

de før det nævnte Tidspunkt ansatte frem

deles vedblivende beholde den gunstigere

beregnede Feu, som de nu have.

Heraf

vilde da følge, at den fra alle Sider som

hensigtsmæssig anerkendte Nedsættelse af

F eu ’en (endog, naar Teatret ombyggedes efter

Etatsraad Dahlerups, af Kommissionen an

befalede Plan), først i en fjærn Fremtid vilde

være fuldstændig gennemført.

Det turde

imidlertid være klart, at dette ikke har

været tilsigtet med den paa Finansloven

1895— 96 trufne Ordning. Der kan ikke være

T v iv l om, at det har været Meningen at holde

F eu ’ens Regulering for de før 1. Ju li 1895

ansatte Kunstnere aaben til et senere belejligt

Tidspunkt. Kommissionen har derfor ikke

kunnet føle sig bunden i saa Henseende til

ikke at genoptage Spørgsmaalet nu, da det er

dens Opgave at gøre Forslag til et defini

tivt Budget for Teatret. Den har saa meget

mere haft Anledning hertil, som de tidli

gere paapegede Ulemper ved Systemet i det

nuværende Omfang næppe nogensinde have

vist sig tydeligere end netop i den sidst

forløbne Sæson (1896— 97), hvor den

svenske Sangerinde F ru Lindens Optræden

ved en Række Forestillinger bevirkede, at

en større Del af Skuespilpersonalet led

et ikke ubetydeligt Tab i Fen , medens

omvendt de forholdsvis faa, der vare saa

heldige at medvirke ved disse Forestillinger

oppebare en større Indtægt, end de nnder