400 / 404
351
1893) har man af forskellige Grunde maattet
udsætte Forestillingen til August Maaned i
samme Aar. I 1895 blev den given alle
rede i Maj Maaned paa en Søndag, paa
hvilken der ellers ikke vilde være bleven
spillet.
Det vil heraf ses, at Vanskelig
hederne ved at faa en passende Forestilling
i Gang efter Sæsonens Slutning, undertiden
kunne være saa store, at Forestillingen maa
udsættes. I det hele ere Ekstraforestillin-
gerne udenfor Sæsonen ikke alene til Gêne
for Personalet, der helst vil forlade Byen
snarest muligt efter Sæsonens Slutning, men
de kunne ogsaa være til Skade for Teatret.
Dette sidste ere de, navnlig naar der ved
dem skal opføres noget Nyt eller Noget,
der i særlig Grad fængsler Publikums Inter
esse, og som kræver flere Prøver. Dette
var formentlig Tilfældet i ældre Tid, og
navnlig medens Bournonville endnu levede.
Da Teatret i 18 8 1 forelagde Ministeriet
sit Budgetudkast for Finansaaret 1882— 83,
foresloges derfor de 2 Forestillinger aarligt
for Teatrets Alderdomsforsøgelsesfond og
den ene Forestilling aarligt for Ballettens
private Pensionsfond afløste af et Æqviva-
lent paa 2000 K r. for hver Forestilling.
Ministeriet optog imidlertid ikke dette For
slag paa det paagældende Finanslovforslag.
Det næste .Aar gentog Teatret sit korslag,
og det blev da af Ministeriet optaget paa
Finanslovforslaget (1883— 84), men det blev
ikke vedtaget af Rigsdagen.
Det fremgaar formentlig af Oven-
staaende, at det vilde være i Teatrets
Interesse, om Ekstraforestillingerne udenfor
Sæsonen kunde inddrages, forsaavidt de
paagældende Fonds kunde faa et Æqviva-
lent for Forestillingsindtægten.
Vilde et
saadant f. Eks. kunne udbetales direkte af
Statskassen uden at komme Teaterkassen
til Last, vilde man kun kunne anbefale det
foreliggende Andragende til Bevilgelse. Men
skal Teaterkassen afholde Æqvivalentet,
stiller Forholdet sig anderledes. Det vilde
da blive en reel Udgiftspost i Teatrets
Regnskab uden tilsvarende Indtægt, og under
de nuværende Forhold, hvor der stilles
strenge Fordringer til Teatrets Økonomi,
tør man ikke anbefale Oprettelsen af en ny
Udgiftspost, selv om Æqvivalentet blev
sat betydeligt lavere end nævnt i Andra
gendet.
Det skal her i Forbigaaende
bemærkes, at Nettoindiægten af de to Fore
stillinger i Jun i Maaned i Aar var henholds
vis 42 Kr. 67 Øre for Alderdomsforsørgel
sesfonden og 5 15 K r. 22 Øre for Ballettens
private Pensionsfond.
I Henhold til Foranførte beklager jeg
ikke at kunne anbefale det foreliggende
Andragende til Bevilgelse, forsaavidt Æ q v i
valentet for Forestillingsindtægten skulde
afholdes af Teaterkassen.
C. Danneskjold Samsø.
Vilh. Hauch.
Til
Ministeriet for Kirke- og
Undervisningsvæsenet
E fter at det rejste Spørgsmaal havde
været drøftet i Kommissionen, tilstillede
denne under 30. Decbr. 1896 Ministeriet
nedenstaaende Skrivelse.
Teaterkommissionen.
Kjøbenhavn, d. 30. Decbr. 1896.
Ved hoslagt at tilbagesende det af en
Erklæring fra Chefen for det kongelige
Teater og Kapel ledsagede Andragende af
28. September 1896 med Bilag, hvori Be
styrelsen for den danske Ballets private
Pensionsfond anholder om, at der maa