Oprindelse, Udvikling, Kvarterer.
207
Bygningsloven ai 1889 fastsætter større Gadebredder end tidligere almindeligvis
anvendt og begrænser ogsaa Bebyggelsesgraden, men tillader fremdeles tæt og lidet
tilfredsstillende Byggeri. Der er dog i de senere Aar (ikke mindst under Verdens
krigen, hvor der til det offentliges Støtte har været knyttet en vis Censur) op-
staaet mere tilfredsstillende Boligtyper med frie, aabne Gaarde, Forhaveanlæg etc.
Eksempelvis kan nævnes Bebyggelsen N. for Fælledparken
(Bryggervangen),
mellem Guldbergsgade og Tagensvej, ved Stefansgade, ved den ydre Del af Søn-
dre-Boulevard, de nyere Bebyggelser i Amagerbro Kvarter m. fl. Af ældre sam
menhængende
Villakvarterer
ligger Rosenvænget endnu ret uberørt; nyere Villa
kvarterer af større Udstrækning findes kun ved Ryvangen og Kvartererne N. for
Vesterbrogade med Frihedsstøtten.
denne til Grænsen mod Hellerup. „De indlemmede Distrikter" udgør Køben
havns nyeste Kvarterer.
Valby-Distriktet
(indl. fra Vi 1901), en Del af den
tidligere Hvidovre Kommune, omfatter Byerne
Valby
og
Vigerslev
samt
Kon
gens Enghave
og
Damhussøen,
det udfylder Terrænet mellem Vesterbro og
Hvidovre, fra hvilken det adskilles ved Damhusaaen, mod S. begrænset af Kalve
bod Strand mod N. af Frederiksberg.
Brønshøj-Distriktet
(indl. fra
n
1901, tid
ligere Brønshøj Sogn under Brønshøj-Rødovre Kommune), omfattende Byerne
Van
løse Husum, Brønshøj, Utterslev
og
Emdrup,
udfylder det vidtstrakte Terræn, der
mod 0 . begrænses af Lersøen, mod N. af Emdrup Sø og Utterslev Mose, der danner
et naturligt Skel mod henholdsvis Gentofte og Gladsakse Kommuner, mo
. a
Kagsaaen, Damhussøen og Harrestrup Aa, mod S. af Orøndalsaaen, henholdsvis mod
Herlev Rødovre og Frederiksberg Kommuner.
Sundbyerne
(de fra , i l 9
m em
mede Sundby og Nathanaels Sogne) udfylder Terrænet mellem Sundet og Kalve
bod Strand, mod N. stødende op til Amagerbro Kvarter, mod S. begrænse a
Taarnby Kommune, og omfatter Kvartererne
Sundbyester
og
den Staten tilhørende
Eksercerplads,
hvis nordlige Del dog nu er under