![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0201.jpg)
Byens ældre Raadhuse.
395
Frederiksberg- og Nygade. Det synes at have været en grundmuret Bygning med
Trappegavle; foran Raadhuset, omtr. hvor nu Springvandet er, stod Retterstedet
med Kaget; i Kælderen var Fængsel og Byens Vinkælder. Aar 1606-10 lod Chr. IV
Raadhuset ombygge, og da han 1608 anlagde Nytorv, fik Bygningen nu to Facader
og omformedes samtidig i Renæssancestil med svungne Kamgavle; ud mod
Nytorv fik det Buegang og et mindre Taarn, ud mod Gammeltorv mellem Gavlene
et større Taarn, hvori Hovedindgangen med en Sandstensportal var. Brønden paa
Gammeltorv flyttedes hen lige foran Raadhuset, og Kongen lod her opsætte „det
Det 3. Raadhus, set fra Gammeltorv, paa Chr. IV’s Tid. Efter Resen.
kostelige Kobberbækken og historiske Billede", som endnu staar der. Figuren, en
Kvinde med to Børn, forestillende Caritas, er støbt i Bronce efter Model af Statius
Otto. 1707 og 1781 blev Springvandet gjort i Stand, og sin nuvær. Form fik det
1892, da Fodstykket blev forhøjet og Kummen hævet (se F. R. Friis og L. Fenger,
Springv. paa Garnmeltorv, i Tidsskr. f. Kunstind. 1892 p. 161 flg.). Den saakaldte
„Raadhusgaard", Byens Avlsgaard, der laa paa en Del af Nytorv, blev nedbrudt og
afløstes af en ny paa Hj. af Kattesundet og Lavendelstræde.
Da Raadhuset var
brændt 1728, begyndte man 1729 at opføre det fje rd e Raadhu s (Arkitekt var
vistn. J. C. Krieger) paa de tilbageblevne Mure, der havde holdt sig godt; det store
Taarn maatte dog nedbrydes og Hvælvingerne i 2. Etage erstattes med fladt Loft,
i 1731 kunde Højesteret flytte ind i de 32 Mænds Sal, men først 1733 var Byg
ningen helt færdig. Den var opf. i Barokstil og havde paa Hovedfa^aden mod
Gammeltorv Hovedindgang med anseligt Trappeparti og derover Balkon og Fronte-
spice med Chr. VTs Buste; foran Facaden til Nytorv, der havde 4 Arkader, stou
Skafottet, opsat 1736, nedbrudt 1761; midt over Taget var der et Rytterspir. Efter