260 / 633
452
Bygninger og Institutioner.
Stadion, med 2 Relieffer (Sportsscener) af Billedhugger Axel Poulsen, skænkede
af Carlsberg-Fondet. I Tilslutning til denne Bygning tænkes opført en Svømmehal.
I Idrætsparken er opstillet forskellige Broncestatuer, dels Gengivelser af antikke
Værker, skænkede af Dr. Carl Jacobsen og Ny Carlsberg-Fondet, dels moderne
Arbejder (Billedhugger Carl Mortensens „Fodboldspiller", skænket af Freunds Le
gat, Quistgaards „Kalchas", skænket af en anonym Giver, M. E. Jørgensens „Mara-
thonløberen", skænket af Dansk Idræts-Forbund, og Aksel Hansens „Uffe", skænket
anonymt). — Institutionen „Københavns Idrætspark", hvis Statutter er approberede
af Kommunalbestyrelsen, og i hvis Bestyrelse Repræsentanter for denne har Sæde,
er stiftet 7/s 1911, og til denne har Kommunen overdraget Idrætsparken for et
Tidsrum af 98 Aar.
Litt.: „Architekten" 25/n
1 91 1 , 25A 1914
og
1 922
p.
192.
Sundby Idrætspark,
ved Englandsvej, c. 5,8 ha, er anl. 1923-24 (taget i Brug
i April 1925) af Københavns Kommune og omfatter 3 Trænings-Fodboldbaner
samt 1 Opvisningsbane; endvidere findes der et Omklædningshus. Anlægget ad
ministreres af Københavns Idrætspark.
Frederiksberg Idrætsanlæg,
ved Sønderjyllands Allé, er anl. 1921-25 (Byg
ningerne opf. 1926-27, Anlægget indv. 21/ø 1927) af Frederiksberg Kommune og
indtager et Areal af c. 3,5 ha; der findes Løbe-, Spring-, Kaste-, Fodbold- og
Cricketbane, med en mindre Træbygning, indeh. Omklædningsrum og Brusebade
m. m., i Forbindelse med en Staatribune. Endvidere Bolig for Opsynsmand og
Gartner. Anlægget er offentlig tilgængeligt som Folkepark, og administreres af
Kommunen.
I København findes 7 af Statens h ø je re A lm e n s k o le r :
Metropolitanskolen,
Fiolstræde, er vistnok oprettet samtidig med Kapitlet (se
p. 231) og kaldtes da Domskolen eller Vor Frue Skole. Den laa 1377 N. for
Frue Kirke tæt ved Nørregade, men 1468 laa den S. for Kirken mellem nuvær.
Dyrkøb og Skindergade, omtrent hvor nu Soldins Stiftelse ligger, og her havde
den sin Plads til 1807. Ved Reformationen kom Skolen under Magistratens Vare
tægt, og Byens 3 Sognekirker, Frue, Helligaands og Nicolai, forpligtede sig 1548
til at bidrage til dens Istandsættelse og Vedligeholdelse; Skolemesteren ledede
sammen med en Hører Kirkesangen i Frue Kirke. Samtidig stod Skolen ogsaa i
nær Forbindelse med Universitetet, hvor dens Rektor blev „Lector musices" og som
saadan skulde undervise Studenterne i teoretisk og praktisk Musik. I Slutn. af
16. Aarh. blev en ny Skolebygning (fuldendt 1599) opført i den gamles Sted af
Bygmester Jørgen Skult, og 1634 opførtes mod Skindergade en Tilbygning til
Bolig for Rektor, Konrektor og Hørere. Skolen ødelagdes ved Branden 1728, men
var allerede genopført 1731; den nye Bygning, grundmuret, 35 m lang, med 2
Stokv. og Kvist (se en Afbildn. i Thura: Hafnia hodierna, gengivet i Dalberg og
Plum: Metropolitanskolen gennem 700 Aar), vendte ud mod Frue Kirkegaard og
rummede foruden Skolestuerne tillige Værelser for Hørerne, medens Rektor og
Konrektor fik en særskilt Bolig ud mod Skindergade. Under Bombardementet
1807 ødelagdes atter Skolen, og Undervisningen foregik til 1808 i Vajsenhuset,
derpaa i Trinitatis Præstegaard i Kannikestræde; først 1811 begyndte man at op
føre den nuvær. Skolebygning (Arkt. C. F. Hansen); den indviedes
nU
1816, og
ved kgl. Res. af 19/ø 1817 fik Skolen Navnet Metropolitanskolen. Hovedbygningen,