32 / 633
2 24
Indledning.
af Gasværker 2 7 5 ,0 0 0 , af Elektricitetsværker 1 ,5 6 5 ,0 0 0 , af Vandforsyningen 2 2 5 ,0 0 0 , af
Sporvejene (Andel af Københavns Kommunes Sporvejes Overskud) 2 0 3 ,0 0 0 , Renteindtægt
af kommunale Ejendomm e og Anlæg 2 ,4 0 1 ,0 0 0 , af Kapitaler, Kassebeholdninger m. m.
1 .1 3 1 .0 0 0 , Tilskud fra Statskassen i H. t. Lov af 1903 1 8 ,0 0 0 Kr.
Af de ovennævnte henved 1 4 Vs Mill. Kr., der indkom ved S k a t t e r og A f g ifte r ,
hidrørte 3 ,1 5 3 ,0 0 0 fra Ejendom sskatterne, 1 0 ,3 7 4 ,0 0 0 fra Indkomstskatterne og 8 9 6 ,0 0 0
Kr. fra Skatter og Afgifter paa Omsætning.
Af Ejendomsskatten indbragte „Ejendom s
skat
og Afgift for Vandvanding 2 ,6 4 7 ,0 0 0 Kr., Ejendomsskyld 2 3 8 ,0 0 0 , Bidrag til
Brandvæs. 2 1 6 ,0 0 0 , Vejafgift 5 2 ,0 0 0 Kr. Af Indkomstskatterne indbragte Opholdskom
muneskatten 9 ,8 7 6 ,0 0 0 Kr., Erhvervskommuneskatten 3 0 7 ,0 0 0 , Aktieselskabsskatten
1 19 ,0 0 0 Kr.
Af Omsætningsafgifterne indbragte Afgift af Handel og Udskænkning af
Spiritus 1 9 0 ,0 0 0 , Forlystelsesafg. 2 1 1 ,0 0 0 og Motorvognsafgiften 3 6 4 ,0 0 0 Kr.
U d g if te r n e udgjorde 1 8 ,6 5 5 ,0 0 0 Kr., deraf Kommunens Bestyrelse 1 ,1 3 1 ,8 0 0 Kr.,
Aldersrente 1 ,0 2 1 ,0 0 0 , Enkebørnsunderst. 2 0 ,0 0 0 , Invalideudgifter 6 8 ,0 0 0 , Fattigvæsenet
1 .1 7 8 .0 0 0 , Hospitalsvæs. 2 ,5 8 7 ,0 0 0 , Sundhedsvæs. 6 3 ,0 0 0 , Skolevæs. 2 ,2 8 5 ,0 0 0 , Rets-
og Politivæs. 1 ,0 2 6 ,0 0 0 , Vej- og Kloakvæs. 1 ,0 4 0 ,0 0 0 , offtl. Belysning 2 6 8 ,0 0 0 , offtl.
Renholdelse og Vanding 7 2 1 ,0 0 0 , Forbrændingsanstalten 1 5 9 ,0 0 0 , Brandvæs. 5 9 5 ,0 0 0 ,
Arbejdsanvisning og Arbejdsløshed 2 4 6 ,0 0 0 , Tilskud til Hjælpekasser 1 4 6 ,0 0 0 , Nødtørft-
og Badeanstalter 5 3 ,0 0 0 , Renter af Gæld 2 ,3 4 5 ,0 0 0 , Tilskud til Pensionsfond 1 ,0 7 8 ,0 0 0 ,
Pensioner og Underst. 2 4 8 ,0 0 0 , de komm. Værkers Udvidelsesfond 5 0 0 ,0 0 0 , andre U d
gifter 1 ,8 7 6 ,0 0 0 Kr.
Kommunens A k tiv e r udgjorde 31/s 1926 8 3 ,7 5 6 ,0 0 0 Kr., deraf Grunde, Anlæg og
Inventar 4 3 ,1 6 1 ,0 0 0 Kr.
Aktiverne oversteg P a s s i v e r n e med 1 7 ,1 2 9 ,0 0 0 Kr. (Kom
munens Formue).
Adm inistrative Forhold. Byen København staar udenfor den alm. Inddeling
i Amter (og Amtsraadskredse). De fleste Overøvrighedsforretninger er henlagt
under Overpræsidiet; visse af disse Forretninger kan dog besørges af Magistratens
enkelte Afdelinger' Om Magistraten og Borgerrepræsentationen se p. 70 og 72.
Frederiksberg*) hører til Københavns Amt og er i Forhold til Københavns Amts-
raadskreds stillet som en til Kredsen knyttet Købstad (se p. 72).
København og Frederiksberg udgør 1. L a n d stin g s k re d s .
Med Hensyn til Valg til Folketinget udgør Hovedstaden 3 S to r k r e d s e :
1)
Søndre-,
2)
Østre-
og 3)
Vestre-Storkreds
(Frederiksberg).
København deles i 15, Frederiksberg i 3 O p s tillin g s k re d s e , der paa følgende
Maade er henført under de enkelte Storkredse.
Søndre-Storkreds
bestaar af 6
københavnske Opstillingskredse: 9. (Sundby-Kredsen), 2. (Christianshavns-Kredsen),
3. (Raadhus-Kredsen), 8. (Havne-Kredsen), 7. (Rosenborg-Kredsen) og 5. Opstil-
lingskr. (Blaagaards-Kredsen).
Østre-Storkreds
bestaar af 6 københavnske Op
stillingskredse: 10. (Østerbro-Kredsen), 4. (Ravnsborg-Kredsen), 6. (Østbane-Kredsen),
11. (Nørrebro-Kredsen), 12. (Bispeeng-Kredsen) og 15. Opstillingskr. (Bispebjærg-
Kredsen).
Vestre-Storkreds
bestaar af 3 københavnske Opstillingskredse: l.(Vester-
*) Ved Lov af 2Via 1857 udskiltes Frederiksberg i kommunal Hens. fra Forbindelsen med Hvid
ovre Kommune, og Frederiksberg fik en Forvaltning omtr. som Købstædernes; de kommunale
alg ordnedes ved Lov af 23/15 1861, ændret ved Lov af 22/s 1924. Ved Lov af 23/ls 1866 ind
førtes udvidet Næringsfrihed. Frederiksberg Birk oprettedes ved Lov af »/4 1887. Fra V4 1900
i Henli. t. Lov af
y4
1899, udskiltes Frederiksberg Kommune i kommunal Hens. af Forbin
delsen med Københavns Amtsraadskreds og er derefter i alle Henseender stillet i Forhold til
Amtskommunen som en Købstad. Ved Lov af Vs 1919 indførtes folkevalgt Borgmester og en
Magistrat paa 5 Medlemmer, indbef. Borgmesteren.