368 / 633
560
Bygninger og Institutioner.
uden Ejendommen, vurd. til 1 5 5 ,0 0 0 Kr., ejer Stiftelsen c. 5 3 ,0 0 0 Kr.
Stiftelsens Be
styrelse (5 M ed l) supplerer sig selv.
Treschow s Stiftelser,
Klerkeg. 27 og Overg. oven Vandet 7 6 -8 2 , er opr. ved Testam.
af
u h
1859 af Gehejmekonferensrd. F. W . T. (f 1869) til Fribolig for trængende Kvinder.
Bygningen i Klerkeg. (4 Stokv.) opførte han 1847, de i Overg. (5 Stokv.) 1853 og 1857.
De har henholdsvis 28 og 86 Lejligheder, alle Friboliger, og er vurd. til henholdsv.
6 0 ,0 0 0 og 1 7 0 ,0 0 0 Kr. Stifteiserne bestyres under Justitsminist. Overtilsyn af Godsejer
F. W . Treschow, Brahesborg.
V artov Hospital,
Farverg., Vester-Voldg. og Løngangsstræde.
Det er Byens ældste
milde Stiftelse, idet det har sin Oprindelse fra det p. 240 omtalte, c. 1296 oprettede
Helligaandshus. Efter at den til Kloster omdannede Stiftelse var bleven nedlagt og gjort
til Hospital samt forenet med Skt. Jørgens og Skt. Gertruds Hospitaler, fik den ogsaa
1 532 det nedlagte Graabrødreklosters Bygninger og blev i den flg. Tid en ganske rig
Stiftelse, idet baade Chr. III og Fr. II skænkede den m eget Jordegods og andet, ligesom
Vartov.
den modtog Gaver fra private. Fra sin Plads ved Helligaandskirken flyttedes den i
1606 til Gaarden Vartov ved Strandvejen (se II p. 273), hvorefter den fik sit nuvær.
Navn, som den ogsaa beholdt, efter at den i 1630 var flyttet ind i Nærheden af Byen
ved Sortedamsdæmningen, omtrent hvor nu Trianglen paa Østerbro er.
Her opførtes
1625 -3 0 to anselige firfløjede Bygningskomplekser, det egentlige Hospital og Lade
gaarden, mellem hvilke Vejen til Byen gik, og som var omgivet af Volde og Grave
som en Del af Byens nye Befæstning.
Ogsaa under Chr. IV, der 1641 tillod, at der
stiftedes private Senge, blev Hospitalet beriget. Da Bygningerne ødelagdes under Kbh.s
Belejring og nedbrødes 1658, Byttedes Beboerne til en lejet Gaard i Pilestræde; fra
1662 fik de Ophold i Børnehuset paa Christianshavn, og 1666 blev Hospitalet i Stand
til for 3 2 0 0 Rd. at købe sin egen Gaard i Farvergade paa den nuv. G rund*). Men der
gik dog lang Tid, inden det atter kom til Kræfter; 1669 havde det kun c. 80 Beboere paa
sine 130 Senge. Bygningerne (3 Længer til Gaden, 1 til Gaarden) var saa brøstfældige,
at de 1725 maatte nedbrydes, og der opførtes nye grundmurede Bygninger, hvortil Kron
prins Chr. Vs 1726 nedlagde Grundstenen (Arkt. var sikkert J. C. K rieger); Fløjen til Løn
gangsstræde, hvori den p. 2 4 9 omtalte Kirke indrettedes, blev først færdig, dernæst Fløjen
til Voldgaden; Fløjen til Farvergade, hvori der ogsaa blev Bolig til Forstander og Præst,
*) Paa en stor Del af denne Gaards Grund laa tidligere det af Fr. II c. 1560 anlagte F a rv e ri
(med Klædemageri), der havde givet Gaden Navn (før Sønderg.); men allerede 1589 fik Tyge
Brahe tilskødet nogle af Farveriets Huse op til sin Gaard i Farvergade, og her opførte han
en ny Gaard samt et Observatorium paa den tilstødende Del af Volden, i „Vandmølletaar-
net“. Senere ejedes Gaarden bl. a. af Resident Peder Vibe og Joach. Fr. Vind til Gerdrup;
den sidste solgte Gaarden til Hospitalet.