475 / 633
Københavns Vandforsyning.
667
Den Del af Betonledningens Vand, som ikke benyttes af de to lige omtalte
Vandværker, løber til
Filtrene ved Vester-Søgade.
Her findes et Grovfilter og
8
Sandfiltre, af hvilke de fleste stammer fra Vandværkets første Anlæg. De har et
mere fintkornet Sandlag end de nyere Filtre, arbejder med en Filterhastighed af
højst 0,2 m pr. Time og er ikke overdækkede.
Ved Siden af Filterpladsen ved Vester-Søgade ligger de to store, aabne lavt
liggende Reservoirer,
Skt. Jørgenssøerne.
Til disse afgiver Betonledningen ved
Overløb Vand, hvis Vandværkerne ikke faar Brug for hele den Mængde, som
Betonledningen fører. Omvendt kan der fra Skt. Jørgenssøerne, som kun inde
holder Vand fra Vandforsyningens Indvindingsanlæg, tages Vand til Filtrene ved
Vester-Søgade i Tilfælde, hvor Forbruget overstiger det forventede, ligesom Skt.
Jørgenssøerne danner en værdifuld almindelig Reserve for Vandforsyningen.
Vandet fra Filtrene ved Vestersøgade samles i en Rentvandsbrønd og ledes der
fra til
Pumpestationerne ved Axeltorv og Gl.-Kongevej,
som indpumper Vandet
i Trykledningsnettet. Pumpestationen ved Axeltorv er omtalt p. 664. Pumpestationen
ved Gl.-Kongevej, som er bygget 1889-91, har tillige en særlig Opgave. Det er
tidligere nævnt, at Halvdelen af Torsbroanlæggets Vandmængde eller 20,000 nr'
pr. Døgn indpumpes til Reservoiret i Søndermarken. Medens Trykket i Byens
Ledninger omtrent er 48 m over daglig Vande, er højeste Vandspejl i Sønder
marksreservoiret kun 30 m over daglig Vande. Reservoirets Vand maa derfor
pumpes ind i Trykledningerne, og dette besørges af Pumpestationen ved Gl.-
Kongevej, og saaledes at Reservoiret tømmes i Løbet af de Timer af Dagen, hvor
Forbruget er størst.
Foruden ovennævnte Værker haves paa Byens Grund
Valby Vandværk
ved
Roskilde Landevej udfor Damhussøen; det overtoges Vi 1901, det benyttes som
Regel kun i den varmeste Sommertid.
Vandets Fordeling til Forbrugerne sker gennem Trykledninger i Byens Gader
og Højdebeholderne. Trykledningsnettet er anlagt efter Cirkulationssystemet, saa
ledes at Ledningerne er forbundne som Maskerne i et Net. Gadeledningernes
Materiale er hovedsagelig Støbejærnsrør, kun enkelte Strækninger er udført af
Staalrør.
Slh
1928 var Længden af Ledningsnettet 627,4 km, der fandtes herpaa
3296 Brandhaner, 71 offentlige Vandopstandere og 2555 Skyderhaner, ved Hjælp
af hvilke de enkelte Ledningsstrækninger kan aflukkes. Til den Del af Byen, som
ligger paa Amager, er Ledningerne førte under Havnen igennem 2 henholdsvis
1856-59 og 1921 byggede Tunneler, der er raat udhuggede i den faste Kalkklippe
c. 20 m under Havspejlet.
For at kunne opretholde et jævnt Tryk i Ledningsnettet er det forbundet til et
1910-13 bygget H ø jd e re s e r v o ir, beliggende ved Brønshøj Bakkegaard paa det
højeste Punkt indenfor Byens Grænser (Afdelingsingeniør R. Larsen, se „Inge
niøren" Nr. 85, 1916, og Arkitekt Andreas Fussing, se „Architekten" 14/s 1915).
Højdereservoiret, der tillige tjener til Udligning af Variationerne i Vandforbruget,
bestaar af 5 i en Kreds stillede circulære Beholdere af armeret Beton, hver rum
mende 2000 m
3
Vand. Det øverste Vandspejl skal ligge .48 m over Havfladen,
og for at opnaa dette er Beholderne byggede paa 7 m høje Søjler. Beholderne
er omgivne af en fælles Kappe af armeret Beton, og midt imellem dem er der
dannet et cirkulært Rum, i hvilket Apparaterne til deres Betjening findes tillige
med 3 automatiskvirkende elektrisk drevne Pumper. Disse oppumper fra Højde
reservoiret Vand til en lille Del af Byen, der ligger mere end 20 m over Hav
fladen, og som danner en særlig Trykzone med højere Vandtryk end den øvrige