78 / 633
270
Bygninger og Institutioner.
stensnedlæggelse 30/io 1749, hvortil der prægedes en Erindringsmedaille, foretoges
af Kong Fr. V selv, og under Ledelse af Frederiksstadens kunstneriske Skaber,
Eigtved, iværksattes store Udgravnings- og Piloteringsarbejder. Kirken, der efter
Planen skulde være en Rotunde med Kuppel samt to Taarne i Rotundens Tvær
akse, skulde opføres i Rokokostil, af Sand- og Mursten; men ved Res. af ol/3 1753
bestemtes, at Murene baade ind- og udvendig skulde beklædes med norsk Mar
mor. Imidlertid viste der sig Utilfredshed med Eigtveds Tegning, som sendtes til
Paris til Gabriels Bedømmelse, hvorefter han udarbejdede nye Planer, af hvilke en
blev approberet. Men en Maaned senere døde Eigtved, Juni 1754. Endnu samme
Aar blev den franske
Arkitekt Jardin ind
kaldt som Bygmester,
og 26/e 1756 approbe
redes et af ham i ny
klassisk Stil udarbej
det Projekt, der bi
beholdt den paabe
gyndte Bygnings Fun
damenter og Sidetaar-
ne. Samtidig vedto
ges, at Kirken helt
skulde
opføres
af
Marmorblokke, en Be
stemmelse, som paa
Grund af sin over
ordentlige Kostbarhed
i Virkeligheden døds
dømte Foretagendet.
Efter Fr. V’s Død
maatte den aarl. Sum
til Arbejdet betydeligt
nedsættes, og ved Res.
af ®/n 1770 standsede
Struensee det helt. Da
var kun Centralbyg
ningen naaet c. 9 m
over Jorden, og der var medgaaet 741,301 Rd. Cour. (henved 4,800,000 Kr.). Efter
Struensees Fald blev der Tale om at genoptage Arbejdet med Stadsbygmester G. E.
Rosenberg som Leder; men da der ikke varPenge, nøjedes man med at overdække
Murene med Brædder. Efter Byens Brand 1795, da den havde mistet Nicolai Kirke,
var der atter Tale om at opføre den efter et af Harsdorff udarbejdet noget reduceret
Projekt, hvorefter Rotunden skulde bevares med en lavere Kuppel og uden Side-
taarne. Planen blev dog opgivet, da Harsdorff døde 1799, og den ufærdige Kirke
laa nu hen som Ruin. Af de Partier, som efter Harsdorffs Plan skulde sløjfes, blev
der taget Sten til Slotskirken og andre offtl. Bygninger. Efterhaanden fremkom
der mange Projekter til Ruinens Benyttelse, saaledes til Museum for Thorvaldsens
Værker, til Koncertlokale, til et Monument for Grundloven, til Kirke, osv. Da
traadte Etatsrd. Tietgen til, idet Finansministeriet i Juni 1874 solgte Ruinen til
ham med den Forpligtelse at fuldende Kirken. Tietgen henvendte sig derpaa til
Frederiks Kirke, Jardins 1756 antagne Projekt.
Det mørke Stykke er Ruinen i 1874.