123 / 321
V I
L Æ R E D R E N G E
T
i l
Forstaaelse af Udviklingen vil det være rettest straks at gøre
opmærksom paa, at Ordet Dreng i vor Tids Sprog ikke dækker
det samme Begreb som for
2 0 0—300
Aar tilbage.
En Dreng paa Christian IV.s Tid var, hvad vi vilde kalde en ung
Mand. De Læredrenge, Murmestrene antog, har efter forskellige Træk
at dømme været unge Mænd paa omtr.
2 0—25
Aar.
Om Drengenes Forhold tales der i Skraaens Paragraffer
2 4
—
2 8
.
Iflg. §
25
maa en Mester tage Drenge i Lære uden Indsigelse fra
nogen Side. Læretiden er
3
Aar.
§
2 6
. Naar en Dreng har udstaaet sin Læretid, kan han forlange sit
Lærebrev, hvilket efter den Tid ikke maa nægtes ham, »om han er
god for Svend«. —Ingen Dreng maa af sin Mester bortvises inden
Læretidens Udløb, medmindre hans Forseelse er saa grov, at den skal
paadømmes af Øvrigheden.
§
2 7
. Ingen Mester maa forsømme sin Læredrengs Undervisning
i Haandværket eller bruge ham til anden Bestilling, end Embedet til
Drengens Gavn og Bedste vedkommer, »naar Mesteren ellers har Ar
bejde nok under Hænder«.
§
2 4
. Foragter nogen Dreng sin Mesters Mad og
01
, »som ustraffe-
ligt er, og det hannem skelligen overbevises, da bøde han
1
Daler
eller straffes med
2
Dage og Nætter i Kælderen paa Vand og Brød, om
han ikke kan betale«.
1 1 7